Bilbranchen der lod sig disrupte

Christoffer Steenbeck

Bilbranchen bliver overhalet af teknologien. Det ene ambitiøse start-up efter det andet lægger afstand til den traditionelle bilbranche. En branche hvor bilsælgeren sidder på stolen...

Bilbranchen der lod sig disrupte

Bilbranchen bliver overhalet af teknologien. Det ene ambitiøse start-up efter det andet lægger afstand til den traditionelle bilbranche. En branche hvor bilsælgeren sidder på stolen med en kop kaffe, surfer Facebook og shopper dagligvarer alt i mens, at mulige købere traver rundt udenfor i regnen og kigger ind af vinduet i låste biler…

Tiden er løbet fra den digitalt-forskrækkede bilsælger.

Bilbranchen. Nichen der samler støv, men er rig på gode historier.

Den smarte forbruger ønsker gennemsigtighed.
Den smarte forbruger ønsker, at kende sin TCO uden omsvøb.

Bilbranchen er en af de nicher, som har stået stille alt, alt for længe.

Bilbranchen er en niche hvor…
… alt det vigtige forsat står skrevet med småt.
… gængse termer, såsom, depositum, anno 2016, er omdøbt til 1. gangsydelse osv.
… ’søndags- og weekendåbent’ fortsat anses, som værende et selling point overfor forbrugeren.
… ’alufælge og den store udstyrspakke’ bruges til afslutning på en hurtig handel.
… ’kampagne’ i ni ud af ti tilfælde blot dækker over, at modellen er på vej ud og din ’besparelse’ alligevel vil være dit tab om kort tid.
… ’demomodel’ blot betyder, at forhandleren tjener endnu mere på salget.

Salg af biler online. Der prøves da.

Der findes mange kloge hoveder, der ligesom jeg selv, forsøger, at forudse fremtiden indenfor bilbranchen.

Der er ingen tvivl om, at en total disruption indenfor bilbranchen er på trapperne – og den er helt uundgåelig.
Spørgsmål er blot, hvilken indgang til nichen og dermed hvilken platform der vinder indpas på et marked præget af ’vi gør, som vi altid har gjort – og det er ikke online eller gennemskueligt for forbrugeren’…

SimplyGo fra Nic. Christiansen Gruppen (januar, 2016), Bilabonnement.dk fra Interdan (oktober, 2016) og Mini-Lease.dk (oktober, 2016) fra Enterprise Rent-A-Car er blot et par af de platforme, som indenfor det sidste års tid har set dagens lys. Platforme, som alle tre kommer indefra.

Læs også: Bil på abonnement fra bilabonnement.dk

Smarte, delvist nytænkende, visuelt lækre og indbydende platforme, men…

Ingen af dem formår, at gøre det gennemskueligt, at skulle være forbruger.

Derfor fejler de.

Termen: ’Alt inkluderet og ingen udbetaling’…
… falder i gennem, når man læser med småt. Du skal alligevel tilkøbe f.eks. vinterdæk selvom annoncen lyder, at man så er klar til vinter. Ordet udbetaling hedder blot depositum og ja, det får du alligevel lov til og betale.

Termen: ”Vi er danmarks billigste”…
… falder i gennem, når der blot kan justeres på km pr. md, bindingsperiode, udbetaling/depositum osv., således, at det ser ’godt ud’. Det svarer lidt til, at der sammenlignes æbler med pærer.

Det helt store ’men’, på platformene er, at ingen af dem formår, efter min mening, at gøre det gennemskueligt for forbrugeren.

Der er så mange variabler og måder hvorpå, at de her tilbud kan sammensættes. Det ender ud i, at der tydeligvis er justeret på alt – og det leder til, at tilbuddene er udformet efter ’går den, så går den’-tanken. Justeres der på A bliver B højere. Justeres der på C bliver A højere osv. De er ofte helt usammenlignelige for forbrugeren. Der er ingen standard.

Ingen af platformene er i sig selv, som enkeltstående platform, medvirkende til, at ’online salg af biler’ vil vinde frem i Danmark. Der skal mere til. Gennemsigtighed er blot én ud af mange punkter.

Der er ingen tvivl om, at de er et par gode bud på hvad vi kan forvente af fremtiden når det kommer til salg af biler online.
Foreløbigt er det dog blot en forlænget arm til den fysiske bilbutik og dermed ikke ’disruption ud af til’, men nok nærmere optimering af interne arbejdsgange.
Sagt på en anden måde; kataloget er lagt online og bilsælgeren er udskiftet med en bestillingsformular…

’Det simple koncept’ på platformene kan kopieres på en eftermiddag…
Derfor er ingen kommet foran i det digitale kapløb.

Afgift på salg af biler online

En ’afgift for salg af biler online’? Jep!

Udover den ofte diskuterede registreringsafgift – skal bilbranchen også snart til, at medregne den nye ’afgift for salg af biler online’ i listeprisen, førend, at de kan præsentere en endelig udsalgspris overfor kunden.

En ’afgift for salg af biler online’ vil snart være en realitet.

Hvorfor?

Det ses allerede i et hav af andre brancher, der ligesom bilbranchen, nok egentligt aldrig rigtigt formåede, at følge med tiden og derfor lod sig disrupte af start-ups der langt hurtigere forstod manglerne i nichen og så mulighederne heri…

  • Amazon opkræver afgift på global e-commerce
  • Uber opkræver afgift på taxakørsel
  • AirBnB, Hotels.com etc opkræver afgift på hotel booking

Ovenstående tre eksempler på platforme der medbragte disruption til hver deres niche, kom til hver deres nichemarked, med den helt rigtige timing.
Selvfølgelig er der mange aspekter og nuancer af det, at drive en webshop, bestille en taxa, bestille et hotel osv., men ovenstående eksempel på tre niche-platforme løber dog med prisen for, at højne forbrugerens overblik og øge gennemsigtigheden i et marked, som før deres tiltræden, var svært gennemskueligt.
Det er jo netop derfor, at vi, forbrugerne, elsker den her form for portaler.

Fremtiden for bilbranchen. Gennemsigtighed, ja tak!

Der er nok ingen tvivl om, at vi er på vej væk fra tvangstanken om, at vi nødvendigvis vil eje vores eget køretøj, men også kan se en mulighed i, at leje og lease vores næste køretøj.

TCO er nøglen. Total Cost of Ownership.

Begrebet TCO bliver en faktor, som vi alle kan forholde os til. En sammenlignelig faktor, som kan give os et indblik i hvorvidt vi er på vej til, at lave en god eller dårlig handel. Hvorvidt vi kan optimere vores nuværende udgifter og om hvorvidt vi skal eje, lease eller leje vores køretøj….

En faktor, som bl.a. kan gøre salg af biler online gennemskueligt. Modsat i dag, i nichens spæde forsøg på, at disrupte sig selv – hvor der på alle tænkelige måder forsøges, at vinkle det aktuelle tilbud til, at ’se godt ud’ og give mulighed for, at bruge vendinger, såsom, ”Danmarks billigste”, ”Alt inkluderet og inden udbetaling”…

Den smarte forbruger har forhåbentligt allerede gennemskuet, at ‘intet er gratis’, at det ‘gode tilbud’ skal gennemlæses (også det med småt…), vurderes og i sidste måske skrottes – da der findes et bedre alternativ til annoncen, som blot er præsenteret online – istedet for gennem en bilsælger i butikken og dennes talegaver…

Når alt kommer til alt, så husk lige, at sammenligne æbler med æbler og pærer med pærer. Disruption indenfor bilbranchen er på vej. Det store spørgsmål er blot hvilken indgangsvinkel og hvilken platform der ender med, at kunne opkræve ’afgiften for salg af biler online’ – den findes ikke endnu.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *