Boganbefaling – Iværksætter til jeg dør 2.0

Jeg tog en hurtig beslutning om, at rejse til Grækenland for et par dage siden. For at komme lidt væk og få energikontoen op på et plus igen. Inden jeg rejste fik jeg købt “Martin Thorborg – Iværksætter til jeg dør 2.0”. Jeg har tidligere læst “Iværksætter til jeg dør”. Dette er opfølgeren til denne.

God inspiration

Den er virkelig, virkelig god og jeg tror helt bestemt at den vil kunne være inspiration for de fleste. Bogen er en god blanding af gamle røverhistorier, fra dengang i 90’erne hvor Martin Thorborg startede op, men samtidig gode råd til nutidens iværksætter. Bogen er skrevet i en lærerig, men helt bestemt også humoristisk tone. Det føles næsten som om, at det er Martin Thorborg der står og fortæller historien. Har du været til nogen af hans foredrag vil du levende kunne forestille dig dette!

Skal jeg sige noget negativt om bogen, så synes jeg personligt, at der er lidt for mange reklamer i den. Hvert kapitel er udstyret med sin egen reklame, og det får den til at dufte lidt for meget af “Her skal der tjenes penge”. Dog er reklamerne valgt med tanke på, at de skal være relevante for en iværksætter. Ser man bort fra reklamerne, så har jeg ikke noget at sætte en finger på.

Jeg vil klart anbefale Martin Thorborg – Iværksætter til jeg dør 2.0. Den er både relevant for en upcoming iværksætter, en igangværende iværksætter og helt bestemt også for dig der måske ikke engang har tænkt tanken om at nogen af delene. Køb den, læs den – du vil ikke blive skuffet!

Martin Thorborg - Iværksætter til jeg dør 2.0

Skriv en kommentar