Produktfeeds gjort simple med Boostmyfeed

Christoffer Steenbeck
Produktfeeds fra Boostmyfeed

Produktfeed – af hva’ for en?! Et emne, hvad der for nogen kan være nyt, men for andre have været et dyrt bekendtskab eller måske blot ‘det der’, som man nemt og hurtigt springer over. Springer over, netop fordi, at det ofte kræver meget opsætning. Har man ikke selv ressourcerne til denne del, kan det hurtigt blive en dyr affære, at få opsat produktfeeds til de gængse kanaler, som man ønsker sine produkter skubbet ud på.

Det er dog et faktum, at produktfeeds er kommet for at blive og de anvendes i dag til et hav at integrationer, platform og platform i mellem. Et produkt feed kan anvendes til, at skubbe produkter fra en webshop ud på de gængse salgs- og markedsføringsplatforme, til remarketing på Google og Facebook og mange, mange andre formål.

Hvad er et produktfeed?

Et godt produktfeed bør indeholde opdateret data, som er velstruktureret og lever op til datastrukturen på den kanal, hvorpå, man ønsker sine produkter skubbet ud. Ønsker man f.eks. sin webshop koblet op med Google Shopping og Facebook – vil det kræve 2 produktfeeds. Et til hver salgskanal. Med hver deres datastruktur. Det kan for nogen være en bremseklods for denne færden…

Det er netop her, at Boostmyfeed kommer ind i billedet!

Hvad indeholder et produktfeed?

Et produktfeed er, som navnet kunne antyde, en fil, som indeholder data på ens produkter.

Det kan være alt lige fra produktets varenummer til dets pris, tilbudspris, beskrivelse, produktbillede m.m.

Kanaler som Google Shopping, Facebook, PriceRunner m.m. kan læse en sådan fil. Med udgangspunkt i dataen heri kan de tilføje dine produkter til deres egen database og dermed vise dem på deres platform og linke til dig.

En hovedregel ved disse filer er, at de skal være opdaterede med den nyeste data. Det er de færreste webshops, som indeholder statiske værdier, som ikke behøver opdatering. Der kommer formentlig løbende nye produkter til sortimentet, et produkt kan komme på tilbud, et andet fjernes en tilbudspris fra og produkter bliver udsolgt fra tid til anden…

Gives denne opdaterede information ikke videre til eksempelvis Google Shopping – gennem ens produktfeed, vil man opleve, at man kan betale for klik til produkter, som ikke er på lager – viser produkter der måske er billigere/dyrere end i webshoppen osv.

I modsætning til en statisk produktfil, så opdateres et produktfeed løbende. Det kan f.eks. være hver time, hver sjette time eller måske blot én gang i døgnet. Hos Boostmyfeed bestemmer du selv hyppigheden heraf. Det foregår selvfølgelig automatisk.

Et produktfeed tilgås via. en webadresse. Anvender du Boostmyfeed vil stien hedde noget i retning af https://www.boostmyfeed.com/navn_paa_produktfeed.xml.

Bottom of line er, at et produktfeed skal være korrekt opsat og matche datastrukturen på den platform, hvorpå, man ønsker sine produkter skubbet ud.

Hver platform har sine egne krav til datastruktur og idé om hvad det perfekte produktfeed bør indeholde. Det er netop derfor, at man med fordel kan anvende et produktfeed værktøj, som tager højde for dette.

Boostmyfeed har jeg udviklet netop med tanke på, at kunne simplificere hele denne process med opsætning af p roduktfeeds. Jeg har taget højde for alt det tekniske. Det er ren plug and play for din forretning.

Få et produktfeed fra Boostmyfeed

Platformen der gør produktfeeds tilgængelige

Tanken bag Boostmyfeed er, at gøre produktfeeds tilgængelige for enhver mindre, mellem og stor webshop, bureauer der blot ønsker et hurtigt og nemt værktøj samt de salgs- og markedsføringsplatforme, som i dag, formentligt, mister en del mulige kunder i svinget, da de ikke har et værktøj klar til disse.

Jeg har selv gennem en lang årrække, både i egenskab af, at have været underleverandør til en række større webbureauer, men også selv med direkte kontakt til webshopejere, grundet konsulentopgaver herfor – samt udarbejdelse af egne webshops, oplevet, at produktfeeds kan være en jungle. Der er de webshops der har brændt nallerne og betalt en meget høj pris for ekstern hjælp, der er dem der har en gør-det-selv løsning hvor de måske ikke er kommet hele vejen og så er der dem, som lader sig bremse på vejen hertil.

Boostmyfeed er et gratis online værktøj, som med en brugeroprettelse og tilføjelse af et nuværende feed, kan skabe perfekte produktfeeds, til de mest gængse salgs- og markedsføringsplatforme. I udlandet vil et sådan værktøj formentligt hedde noget i retning af ‘Product Feed Management, ‘Product Feed Optimization Tool’ eller ‘Product Feed Customization’.

Datastrukturen i et Google Shopping produktfeed har et format, som de fleste andre platforme kan matche op i mod og anvende. Det er dog altid en god idé, at man udarbejder specifikke produktfeeds til de ønskede platforme. Produktfeeds der følger den enkelte platforms datastruktur, kategorisering m.m.

Jeg har gennem tiden selv opsat et hav af produktfeeds for en lang række webshops. Manuelt via. statiske Excel ark og med hjælp fra tredjeparts integrationer og extensions. Jeg vil vove den påstand, at der i 9 ud af 10 tilfælde kom ændringer til det setup, som kunden allerede kørte med. Der kan selvfølgelig altid testes og optimeres, men udgangspunktet for en god datastruktur er god data. Data der kan bringes korrekt videre til tredjepart…

Ønsker man, som webshopejer, at få sine produkter ud i et produktfeed – kan man selvfølgelig altid betale en udvikler for, at generere et sådan et. Alternativet er, at anvende et værktøj som Boostmyfeed.

Hvordan virker Boostmyfeed?

Udover en algoritme der siger spar to, så har jeg ‘blot’ opsat en række skabeloner, som matcher de forskellige kanalers krav til datastruktur…

Produktfeeds simple as 1-2-3.

  1. Opret en bruger.
  2. Indtast webadressen til dit nuværende produktfeed.
  3. Match dine felter med vores.
  4. Du er klar!

Herefter er det blot, at klikke på den ønskede kanal, som man ønsker et produktfeed til. Boostmyfeed har automatisk genereret dem alle.

Blot så du ikke behøver.

Selvfølgelig!

Fik jeg nævnt, at Boostmyfeed er et 100% gratis produktfeed værktøj? Jeg vil elske, hvis du, vil anvende mit produktfeed værktøj!

Tak fordi du læste med. Jeg håber du blev klogere på alt det her ståhej omkring produktfeeds og fik god viden om emnet.

GarageStories: Bliv hurtigt klog på bil og økonomi

Christoffer Steenbeck
GarageStories - Bliv hurtigt klog på bil og økonomi

Bilbranchen kan være en jungle. Med GarageStories skal der bygges bro mellem forhandlere og kunderne. Der findes i dag et hav af udtryk, som beskriver det, at have fire hjul til rådighed. Det der kunne være såre simpelt, er med tiden, desværre, blevet gjort totalt uigennemskueligt – uden et regneark, en lommeregner og ja – mange timers beregninger. GarageStories beregner DIN månedsudgift på +850.000 biler. Så du ikke behøver. Selvfølgelig.

Dette er del 3 i serien om disruption i bilbranchen.

GarageStories bygger bro

“Disruption i bilbranchen” kan på nogen nok virke, som et aggressivt udtryk. Jeg vil derfor omformulere mig i denne sammenhæng; ‘venlig disruption i bilbranchen’.

Læs også: Bilbranchen der lod sig disrupte

Med de seneste par måneders indtog af de mange nye tiltag og ikke mindst måder hvorpå, at omtale det, at have fire hjul til rådighed, er det blot blevet endnu sværere, som forbruger, at gennemskue hvori forskellen ligger.

Bilabonnement, privatleasing, mini-lease, korttidsleje, flexleasing (for ikke og nævne alle leasing-varianter herunder) og slutteligt the old fashion way, at købe bilen kontant eller få den finansieret. Kært barn har mange navne, efterhånden…

Der er intet mystisk i, at man, som forbruger, kan blive godt og grundigt forvirret over de mange smarte udtryk, som forsøgt ‘claimet’ af de forskellige interessenter. Dette i en branche hvor gennemsigtighed, for forbrugeren, som term – ikke helt er slået igennem endnu.

Gennemsigtighed i bilbranchen har ikke tidligere været i fokus, som et fælles ønske, mellem forhandler og forbruger – det er derfor en helt naturlig udvikling, at GarageStories bygger den bro, som neutralt medie mellem forhandler og forbruger.

Velkommen til GarageStories

Garagestories hjælper i korte træk forbrugeren med, at sammenligne de reelle omkostningerne, der er forbundet med det, at have bil på bilabonnement, privatleasing, flexleasing m.m.

Med et datagrundlag på +850.000 biler har det taget mange nætter at udvikle platformen og der udvikles fortsat nye features til glæde for både samarbejdspartnere og brugere.

Forbrugeren er i centrum

Hvad enten man blot er forbruger på inspirationstur i ‘online bilkort ‘ eller måske allerede er kommet til en beslutning om, at det er en ny bil der skal til – så vil GarageStories kunne give et reelt indtryk af hvad dette projekt koster.

Ligemeget om man er til et bilabonnement, privatleasing eller måske flexleasing – så vil man kunne se et reelt overblik over de udgifter, som trods alt er forbundet med det, at have fire hjul til rådighed.

Læs også: Bil på abonnement fra bilabonnement.dk

Opret et BilCV med din nuværende bil eller fortæl lidt om dine ønsker, behov og budget til en fremtidig bil. GarageStories beregner herefter DIN reelle månedsudgift på +850.000 andre køretøjer. Så du ikke behøver. Selvfølgelig.

På platformen findes der allerede i dag et hav af eksempler på, at den månedlige ydelse der umiddelbart synes højere på bil A end bil B – måske i sidste ende er ‘billigere’ – medregnet brændstofforbrug, bilforsikring, tilkøb af ekstra kilometer, grøn ejerafgift osv. Disse historier findes på både bilabonnement og privatleasing.

Det er gennemsigtighed!

Endnu engang. Velkommen til GarageStories – Bliv hurtigt klog på bil og økonomi.

Den Digitale Iværksætter del 1

Christoffer Steenbeck
Den Digitale Iværksætter del 1

Dette er del 1 af ‘Den Digitale Iværksætter’.
‘Den Digitale Iværksætter’ er en række indlæg, som med skreven tekst og lidt let video vil give dig et indblik i min ‘nye hverdag’, som digital iværksætter.

Jeg har gennem tiden drevet mange, mange forskellige webshops!
Det har altid omhandlet fysiske produkter.
Produkter der skulle findes leverandører på, indkøbes, oprettes, pakkes og afsendes…
Herefter skulle selvsamme produkter, ofte, behandles med modsatte fortegn.
Modtages retur grundet benyttet fortrydelsesret eller retur pga en reklamationssag.
Slutteligt stod man tilbage med et minus på ordren. Ofte.

‘Digitale’ idéer og eksekvering

Med ovenstående in mente har jeg taget en beslutning.
Nu skal jeg prøve noget med ‘digitale produkter’.
Jeg har tidligere solgt ‘tid’, i egenskab af, at være ekspert på Magento webshops, men det er også kun et begrænset antal timer, som man kan sælges ud af.
Døgnet har jo, desværre, kun 24 timer. Jeg forsøger dog altid, at presse de sidste par ekstra timer ud af dagen, men det kan være en udfordring…

Jeg er iværksætter-typen, som bugner af idéer.
Virkelig mange idéer!
Idéer der opstår på de mest mærkelige tidspunkter.
Alle sammen idéer, som jeg ønsker, at føre ud i livet.
For jeg kan da ikke være den eneste, som synes, at ‘den her idé’, ville være helt genial?!

… det kan dog også ske, at jeg 30 minutter senere finder et ‘lignende produkt’ – eller måske selv lidt indser, at idéen ligger bedst på hylden.

Det er intet i vejen med, at få en masse idéer eller at arbejde med nye- eller forbedring af allerede eksisterende koncepter for den sags skyld.
Skulle jeg fremhæve en styrke ved mig selv, så må det være, at jeg er en idébombe udover alle grænser!!
Det kan dog også vise sig, at være en svaghed…

Jeg vælger at anskue mine mange idéer og koncepter, som værende min forestilling af, hvordan verden ser ud, verden set med mine øjne. Selvfølgelig.
Først når en idé eller et koncept er omdannet til et konkret produkt eller service, får man svar på, hvordan verden i virkeligheden ser ud…

Lever du, ligesom jeg selv, med denne tilgangsvinkel til dine idéer, så vil du også vide, at resultatet, man får, sjældent er det, som man måske forventede.
Men. Det er jo netop her, at man for alvor begynder, at lære…
Kommer man til det stadie, at man ikke handler på sine idéer, finder man aldrig ud af, om de er gode eller dårlige.

Jeg deler mine idéer og tanker med alle jeg kender. Min kæreste, min familie, mine venner, ‘tilfældige’ i kontorfællesskabet’ osv.
Min ‘salgstale’, når jeg skal fortælle om mig selv, er lynhurtigt overstået, hvad angår den sædvanlige ‘det har jeg lavet tidligere…’-pitch – mit fokus er langt mere på fremtiden. Idéer og tanker.
Fortælling om hvad jeg roder med i øjeblikket, hvilken genial idé jeg fik på vej ud af fitness i morges og selvfølgelig hvordan, dem jeg taler med, kan nytænke deres ‘emne’…

Det må alt andet lige handle om, at man skal prøve sine idéer af.
Kommer de aldrig ud af hovedet eller væk fra papiret, som formentligt er godt gemt væk i en notesbog – så er der nok en stor risiko for, at du nu og i fremtiden, vil blive ved med, at få, måske, mindre gode idéer, som du selv tror, er gode.

Del dem, for dælen!

På vej mod, at blive ‘Den Digitale Iværksætter’

Ovenstående tekst blev noget længere end først forventet.
Den var tænkt, som værende en leder til det, som det hele egentligt skulle handle om…
… eksekvering af en ny idé.

Iværksætteri handler om passion – passion for problemet og løsningen

For et stykke tid siden hjalp jeg Peter, fra http://www.cphbrandshop.dk, med opsætning af en ny Magento webshop.
CPH Brandshop sælger second hand designer tasker. Designer tasker, som prismæssigt, ligger fra alt mellem et par tusinde kroner og op mod de måske hundrede tusinde kroner…

Problemet og (måske) løsningen

Jeg anser ikke mig selv, som værende den helt store ‘designertaske samler’, men vi kender vel alle til, at vi har nogle ting, som vi passer ekstra godt på.
Ting der kun tages på eller med til helt specielle lejligheder.

Problemet: Hvad gør folk med deres dyre ejendele, de 364 andre dage om året, hvor de ikke nænner, at bruge dem?
Løsningen: Et social netværk hvor de kan vise deres dyrebare ejendele frem, de 364 andre dage om året!

Skaber det værdi? Det håber jeg!

Er det nichepræget? Der findes et hav af sociale platforme. Herunder Facebook, Instagram osv. Dette skal være en social platform – kun for denne niche!

Kan der tjenes penge på det? Trenden, når man ser på nutidige acquisitions af fremadstormende virksomheder, er i øjeblikket, at brugere er guld værd! Så mon ikke, at der kan tjenes penge på platformen, på sigt.

Lad dette være den cliffhanger, som gør, at du læser med på mit næste indlæg i serien om Den Digitale Iværksætter!

Blogger X Camoufler Sponsoreret Indhold

Christoffer Steenbeck
Blogger X Camoufler Sponsoreret Indhold

Der er ingen tvivl om, at man som blogger vælter i muligheder for, at skrive om alt mellem himmel og jord. Der er så de færreste bloggere, som rent faktisk sorterer i tilbuddene og tager stilling til hvad det er, som de er på vej til, at reklamere for. De fleste blogs er i dag plastret til med sponsoreret indhold og selve bloggeren mister derfor sin integritet overfor læseren – og på sigt sit oprindelige formål med, at oprette en blog. Blogger – læs her i et tidligere indlæg hvorfor du bør genoverveje din ‘strategi’ eller mangel på samme…

… ønsker du dog alligevel, at skrive om alt mellem himmel og jord? Så lær i det mindste hvordan du, som blogger – kan camouflere dine sponsorerede indlæg. Læs med nedenfor!

Disclaimer: Indlægget her skal selvfølgelig ikke ses, som en måde, at camouflere sponsoreret indhold på, men mere som et indlæg der kan give dig stof til eftertanke. Er indholdet sponsoreret skal det selvfølgelig fremgå af dit indlæg.

Blogger – sådan camouflerer du sponsoreret indhold

Følger du med på diverse blogs vil du hurtigt kunne gennemskue, at de fleste blogs er plastret til med indhold, som tydeligvis er sponsoreret indhold. Det er her, at du, som blogger – bør skille dig ud fra mængden. Camoufler det gerne lidt, at du rent faktisk kun skriver indlægget fordi, at du er blevet betalt for det. Forkæl samtidig dine annoncører og lad dem få en ny oplevelse med en blogger, som ikke blot skriver uden kritik og tanke.

Skab en interesse om emnet før du skriver om det. Har du en række trofaste følgere vil du formentligt hurtigt opleve, at de følger mere med i dit liv end du måske lige skulle tro. Udnyt det! Her handler det om, at nævne et emne og lade det være omdrejningspunkt for dine næste par indlæg eller måske eet langt og godt. Når du så er klar til, at skrive om emnet refereres der retur til et eller flere af dine tidligere indlæg om netop dette emne. Det kan være en god måde, at kaste lys over et bestemt emne, som du så har en annoncør i pipeline til.

Kender du eller dit blognetværk til fremtidige kampagner – før de skal køres – vil det selvfølgelig være en stor fordel hvis du ønsker, at bruge ovenstående fremgangsmåde. Du kan evt. også bruge ovenstående metode til, at tiltrække annoncører. Skab fokus om et emne og søg herefter annoncører, som kunne passe ind i den opsatte ramme.

Nævn oplevelser, indtryk eller produkter i hverdagssammenhæng. De fleste bloggere bevæger sig på mange sociale medier og kan derfor nemt skabe en sammehæng mellem de enkelte platforme for dermed, at opnå en effektiv synergie effekt. Sponsoreret indhold kan derfor også bygges op på tværs af de sociale platforme og slutteligt udmunde i et blogindlæg.

Står du f.eks. overfor, at skulle lave et sponsoreret indlæg om “yoghurt” kunne du i givet fald lave et indlæg om din morgenmad. Hvorefter du selv er den første til, at skrive den første kommentar. Kommentaren kunne så lyde i retningen af; “Det ser lækkert ud. Hvilken yoghurt spiser du?” – så ville du få lejlighed til, at skrive brandet på den yoghurt, som du i princippet skulle skrive om…

Har du fået til opgave, at skrive om webshop A kan du i flæng nævne webshop B og webshop C. “Men jeg bruger altid webshop A”… Undgå dog, at linke til de andre webshops med et aktivt link. Hold fokus på, at det er webshop A, som er din annoncør. Det kan give en utrolig god effekt, at ryste posen og nævne andre udbydere i sammenhæng med din egentlig annoncør. Sørg dog for, at der ikke er tale om ‘dårlig omtale’ af de andre. Det skal være opbjektive meninger.

Byg historien op. Formår du, at skabe en naturlig måde, hvorpå du kan opbygge en historie via. bloggen – kan det give et godt afkast for din annoncør. De fleste ‘mommy bloggers’ har fokus på deres graviditet. De fortæller om forløbet op til, under og ikke mindst efter. Det er et godt eksempel på en typisk blogger, som kan bygge en naturlig og god historie op, som der kan blogges om. Vi er alle et sted i vores liv, som vi ville kunne skrive om. Har du et spændende ungdomsliv, er du forældre, har du søskende, har du fået nyt arbejde etc. Hvad er din historie?

Brug historien til, at skrive om et problem, en tanke, et emne eller måske noget helt tredje, som du går og pusler med. Det kan være en god måde hvorpå en annoncør kan bidrage med en ‘løsning’, som indirekte giver dig et naturligt sponsoreret indlæg.

Blogger – lad annoncøren vide besked

Husk altid, at nævne din fremgangsmåde overfor annoncøren, hvis du ønsker, at gøre det anderledes. Den traditionelle måde er fortsat den forventlige for en annoncør, men hold da op den er triviel og formentlig uden den store effekt i sidste ende. Den er gennemskuet af de fleste. Skil dig ud fra mængden og vær den blogger, som annoncøren vender retur til – netop fordi, at du gør det anderledes!

Beskyt ’den gode leverandør’

Christoffer Steenbeck
Beskyt ’den gode leverandør’

Som forretningsdrivende er det altid vigtigt, at holde sine kort tæt på kroppen. At finde en leverandør er ikke svært, men at finde ’den gode leverandør’ kan være en jungle. En leverandør der har den rigtige pris for en ydelse eller vare, en leverandør der kan levere til tiden, en leverandør der overholder aftaler etc. Har man selv fundet ’den gode leverandør’, ved man formentligt hvilket arbejde der ligger bag. Dette er et indlæg med fokus på hvordan man beskytter sin viden og undgår, at sprede spor, som kan føre interesserede på sporet af ’den gode leverandør’.

I nedenstående punkter antager jeg, at en konkurrent ligeså kan være en ’kunde’ eller forhandler, som skriver til kundeservice eller besøger ens website og dermed kan erhverve sig informationer. Konkurrent/kunde/forhandler nævnes nedenfor som ’en interesseret’.

Tænk en ekstra gang over hvornår der afsendes mails

Alle mails indeholder en header. En mailheader indeholder information om tidspunkt for afsendelse, information om afsender, delvis information om modtager, information om hvilke gateways og firewalls en mail passerer på sin vej og meget mere. Herunder en masse IP-adresser. Det er IP-adresserne, som kan afsløre mere end nødvendigt.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Komplicerede spørgsmål. Modtages der et kompliceret spørgsmål vil de fleste formentligt videresende dette til leverandøren og afvente svar herfra. Selvfølgelig med tanke på, at kunne yde den bedste service og give et fyldestgørende svar på spørgsmålet der er blevet stillet. Når svaret kommer retur vil de fleste blot videresende denne mail. Undgå dog dette da man medsender headeren fra leverandøren.
Besvare mails når man er på forretningsrejse. Har man skrevet på hjemmesiden, fortalt en kunde telefonisk eller besvaret en mail med besked om, at man tager sig af en situation når man er ’retur fra forretningsrejse’ etc. vil man kunne komme til, at besvare mails på det forkerte tidspunkt. En kløgtig interesseret vil selvfølgelig tage kontakt med tanke på, at man er i udlandet og måske hos ens leverandør. Er man på forretningsrejse og besvarer man mails mens man er afsted, vil man medsende information om hvor man befinder sig via. headeren i ens mail. Her bør man tænke sig om en ekstra gang.

Hvordan kan informationen anvendes?
Headeren, som man ufrivilligt medsender når man sender en mail, og dermed afslører de vigtige IP-adresser, kan afsløre hvor ens leverandør eller en selv befinder sig. Med en simpel online IP-tracker er det muligt for en interesseret, at spore IP-adressen og se koordinater, land m.m. på en leverandøren eller en selv. Ofte vil man selv eller ens leverandør være dækket bag en NAT server, Proxy service eller lignende og den interesseredes søgen ender derfor hos en internetudbyder, men det forholder sig dog ikke altid sådan. Kan man ikke se den præcise lokation for leverandøren eller en selv, kan man altid spore sig ind på hvilket land der afsendes fra. Blot denne information indsnævrer en interesserets søgen gevaldigt.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Mails skal selvfølgelig besvares, men overvej hvornår og hvordan det gøres. Opret en ny mail fremfor blot, at videresende en mail man har modtaget fra f.eks. en leverandør, eller brug 5 minutter på at skrive en mail med egne ord. Er man i udlandet vil det dog ikke være nok. Køb adgang til en proxy service, der kan anonymisere ens geografiske færden, når man er på rejse. Der findes også en del gratis services til selvsamme formål. Hidemyass.com er en af de populære.

Undgå originale produktkataloger på engelsk

Er man reseller af et white label produkt, eller måske færdigt produkt, har man formentlig adgang til en række produktinformationer; herunder produktkataloger på f.eks. engelsk, som ikke vil være mærkeligt, at spørge efter for en interesseret. Pas på med at videresende disse uden, at der er styr på hvad man videresender. Produktkataloger kan indeholde skjulte informationer.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
En interesseret kunne skrive på engelsk og spørge efter et katalog på modersmålet – engelsk. Har man det liggende fra sin leverandør og blot videresender dette vil man hurtigt kunne videresende vigtige informationer. Vigtige informationer, som kan anvendes til at spore leverandøren.

Hvordan kan informationen anvendes?
Med en gratis online service, eller blot Adobe Reader, er det muligt for en interesseret, at se meta informationer på kataloget. Meta informationerne fortæller ofte kataloges oprindelige dokumentnavn, beskrivelsen af kataloget, forfatterens navn (firmanavn/privatperson), keywords, copyright relaterede informationer m.m. Det er informationer, som man ikke ønsker lander i en interesserets hænder.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Bed leverandøren om produktkataloget i et editerbart format, og slet de meta data det måtte indeholde. Har man kun kataloget i et ikke editerbart format, bør man selv tjekke hvilke skjulte oplysninger man medsender.

Skab egne prislister, produktblade etc.

Har man prislister liggende med vejledende priser i f.eks. euro, dollars etc. vil de fleste være tilbøjelige til blot at videresende disse til en interesseret. I dette tilfælde kunne det både være en forhandler, eller måske en slutbruger i særlige tilfælde, som man kunne vælge, at videresende disse til. Disse dokumenter vil alle indeholde informationer, i større eller mindre grad, som ligesom i eksemplet med produktkataloger på engelsk – vil kunne spores på den ene eller anden måde. Brug derfor tiden det tager, at lave egne prislister, produktblade etc. Det kan betale sig i sidste ende.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Tikker der et spørgsmål ind fra en interesseret med fokus på vejledende priser, hvis de ønsker at betale i f.eks. euro, dollars etc., vil det ofte være nemmest, at videresende en prisliste man har liggende fra sin leverandør. Er ens hjemmeside opsat på dansk vil det ikke være utænkeligt, at der kunne komme spørgsmål på engelsk, hvor man blot kunne videresende et produktblad fra ens leverandør på selvsamme sprog.

Hvordan kan informationen anvendes?
Prislister, produktblade etc. indeholder meta informationer ligesom produktkataloger, og man kan derfor ufrivilligt komme til, at videresende informationer, som man ikke ønsker en interesseret skal kende til. Online services kan afsløre en masse informationer om filernes oprindelse og dermed en leverandør.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Brug tiden det nu engang tager at lave egne prislister, produktblade etc. Er leverandørens opsætning af disse dokumenter så unikke, at man ikke kan kopiere dem, er det vigtigt at få slettet de meta informationer, som måtte være sluppet med – inden de sendes ud til en interesseret.

Brug ikke produktbilleder fra leverandøren

At få taget de rigtige produktbilleder kan ofte være en større udfordring, og en opgave man føler allerede er løst – i det man ofte kan få gode produktbilleder fra sin leverandør. En omvendt billedsøgning kan give en interesseret vigtige informationer om billedets oprindelse.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Den klassiske metode vil være, at der tikker et spørgsmål ind i mailboksen med spørgsmål om fremsendelse af produktbilleder i høj opløsning. Det kan være til brug på en blog, i et magasin, i en artikel etc. Henviser man til hjemmesiden, vil man formentligt få spørgsmål retur, med ønske om stemningsbilleder og ikke kun packshots af produkterne. De fleste webshopsystemer tillader ofte, at man kan uploade et produktbillede i høj opløsning, som herefter komprimeres af systemet til forskellige varianter, som vises på hhv. kategorisider, produktvisninger og thumbnails. Kigger man kildekoden godt i gennem, vil man ofte, kunne finde stien til det højt opløselige billede liggende i en original version, som blot henviser til den komprimerede udgave af selvsamme, som anvendes på den givne side man ser kildekoden på. Magento er bl.a. et af de shopsystemer hvor det er muligt.

Hvordan kan informationen anvendes?
Har man videresendt et produktbillede, som man har fået fra sin leverandør, vil det kunne anvendes af en interesseret til, at spore sig ind på ens leverandør. En omvendt billedsøgning vil kunne afsløre hvilke andre websites et givent produktbillede er vist på. Der vil formentligt dukke en masse ligegyldige sites op, men måske også ens leverandør – hvis leverandøren selv anvender billederne på deres site. Services til en omvendt billedsøgning kunne være Google Image Search eller TinEye.com. Disse services vil på få sekunder, kunne give en interesseret et overblik over hvilke andre websites der anvender selvsamme billede.
Billeder indeholder, ligesom dokumenter, en masse meta informationer. Kigger man på et billedes meta informationer, vil man kunne se en masse informationer om original billedet; hvornår billedet er taget, i hvilken opløsning, med hvilket kamera eller smartphone, originalt filnavn, information om kameraets ejer (firmanavn/privatperson). Er billederne taget med en smartphone eller et kamera med indbygget GPS vil det også ofte være muligt, at kunne se hvor billedet er taget henne – helt ned på by niveau.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Få taget egne produktbilleder eller vær sikker på, at de produktbilleder man videresender er tømt for meta informationer. Har man ikke ressourcerne til selv, at kunne få taget egne produktbilleder eller er leverandørens produktbilleder unikke, er der dog fortsat håb. Kør billederne gennem et fotoprogram. Skær billederne til, tilføj et vandmærke, indsæt ekstra grafik, skift filnavn, skift filtype etc. Mulighederne er mange. Man kan eventuelt selv være på forkant og forsøge, at køre billedet i gennem en af ovenstående online services der kan spore billeder. Vær dog opmærksom på, at disse services løbende forbedres og at et 0 resultat for matches i dag, måske giver 10 matches om 1 måned eller 2.

Skab egne produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre etc.

Husk at være lidt kreativ når man skal håndtere sin leverandørs produkter internt i ens eget system. Det vil formentligt være nemmest, at efterligne sin leverandørs produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre etc. Det vil lette håndteringen af ens bestillinger, at man anvender samme produktinformationer, men det vil måske være en ulempe i sidste ende.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Produktnavne kan ses på ens hjemmeside, i en prisliste, produktblade etc. Farveangivelser kan oftest ses som en undervariant af et givent produkt i indkøbskurven. Det kan også være angivet med specielle navne; Jet Black fremfor blot sort, Hot Red fremfor rød etc. Beskrivelser er oftest ikke på eget sprog og skal derfor oversættes, men er ens site på engelsk føles det oftest nemmest blot, at kopiere produktbeskrivelserne ind på ens egen side. Denne fremgangsmåde er et no-go, eftersom en simpel Google søgning vil afsløre hvor teksterne kommer fra. At kopiere tekster er ligeså også et absolut no-go ifht. søgemaskineoptimering. Varenumre kan oftest ses i indkøbskurven på en webshop, som en undervariant eller på en ordrebekræftelse.

Hvordan kan informationen anvendes?
Uanset om det er produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre eller lignende man har kopieret fra ens leverandør, vil en simpel Google søgning kunne afsløre mere end nødvendigt. Termen, som mistænkes for at være lånt fra leverandøren, indsættes i Google og der klikkes søg. Så er det ellers blot at gå på jagt efter plausible leverandører der måtte dukke op. Drejer det sig om et større dokument en interesseret ønsker, at scanne, vil en online service såsom Copyscape.com, kunne fortælle hvilke andre sites der indeholder dokumentets indhold.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Vær kreativ og undgå for guds skyld blot at kopiere leverandørens smarte produktnavne, beskrivelser af produkternes farve, beskrivelse af selve produktet eller varenumre. Sørg for, at slette alle spor, og lav internt hos Jer selv et skema, hvori man kan sammenholde informationerne man har fra sin leverandør med dem man selv opfinder.

Find et unikt firmanavn

Ofte kan man følge sig inspireret af en leverandørs firmanavn når det kommer til valg af eget firmanavn eller navn på domæne til ens webshop. I sidste ende kan det bide en i halen.

Hvordan kan informationen anvendes?
En kreativ interesseret vil kunne Google sig frem til det meste. En fremgangsmåde kunne være, at søge løs på forskellige kombinationer af ens firmanavn, dele ordet op, tilføje engelske termer såsom bulk, wholesale, for sale, international shipping etc. eller tilføje/indsætte substantiver der beskriver produkterne.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Kort sagt; find et unikt navn. Undgå at kopiere dele eller hele ord fra leverandørens firmanavn.

Overvej hvor sociale I skal være

Sociale medier er kommet for at blive og vi er sammenkoblet på kryds og tværs med familie, venner, forretningsforbindelser etc. Af populære sociale medier kan bl.a. nævnes LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og Google Plus. Der findes selvfølgelig endnu flere end dette, og endnu flere måder hvorpå en interesseret vil kune spore ens forbindelser på

Hvordan får en kunde så fat i dette?
Har man åbne profiler på de sociale medier er det ikke svært for en interesseret, at se ens forbindelser i gennem. De skal herefter blot sortere dem med fokus på navn, land, firma, interesser etc. Har man lagt et indlæg op med fokus på sin leverandørs produkt, vil ’den gode leverandør’, ofte i venlighed, like opslaget. Det er nok ikke hver gang en interesseret kan spore det på denne måde, men vær dog alligevel opmærksom herpå. At se en komplet liste over ’fans’ for en Facebook Page er ikke længere muligt, men man kan fortsat se hvem der liker opslag.

Hvordan kan informationen anvendes?
Har en interesseret, med et af de andre tricks, nævnt ovenfor, indsnævret søgningen til et bestemt land, vil det være nok blot at kigge efter forbindelser fra det givne land. Den gennemsnitlige sociale profil giver formentligt ikke mange hits på et givent land og en interesseret kan derfor hurtigt gå i dybden med dem der måtte gå gennem filtret.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Overvej en ekstra gang om I skal være sociale. Det er selvfølgelig ikke altid nemt, at finde en balance mellem høflighed og fornuft i netop dette tilfælde. Følg mavefornemmelsen fra situation til situation, men vær opmærksom på ulempen ved, at være social med ens leverandør. Husk derfor, at have lukkede sociale profiler, om muligt, hvis man er social med sin leverandør.

3 hurtige tips til en interesseret

Har det som interesseret lykkedes en, at indsnævre sin søgen til x-antal firmaer eller forbindelser, vil det være nemt, at finde ud af hvem der er ’den gode leverandør’.

  1. At ringe til ’den gode leverandør’ og foregiv af være fra firma X.
  2. At ringe til ’den gode leverandør’ og virke interesseret i produktet og forespørge om de har en forhandler i ens eget land.
  3. At ringe til ’den gode leverandør’ og spørge til kollistørrelser. Ofte vil en reseller blot, for nemheds skyld, videreføre kollistørrelserne. Ligeså meget for, at skulle undgå ompakning og brug af ressourcer hertil. Dette kan være en indikator for om der er ramt plet.

Disclaimer: Ovenstående tanker og idéer kan selvfølgelig også anvendes med modsatte fortegn. Jeg vil dog opfordre til, at de kun anvendes til, at beskytte ens forretning. Om det er beskyttelse af ’den gode leverandør’, som man har brugt lang tid på at finde, eller om det er for at redde ens forretning, skal jeg lade være op til en selv.

Forsøg dog altid, at have et godt samarbejde med din leverandør. En god leverandør kan bruges til meget mere end blot at levere produkter til salg.

Forretningside. Bliv OCR aggregator for bilagsscanning

Christoffer Steenbeck
Forretningside. Bliv OCR aggregator for bilagsscanning

Den 6/11 2013 lagde Martin Thorborg en video online med fokus på viral marketing. I videoen fortæller Martin hvordan han laver viral marketing for sine projekter. Herunder Dinero, som er hans regnskabsprogram. Se videoen her.

”Helt firkantet set gælder det om, at hvis man ønsker at gøre sine produkter eller services virale; så handler det om at den der bruger det får noget ud af at smitte en anden med produktet, og få en anden til at bruge det…” Martin Thorborg

Mit bud på Dinero’s ny tiltag

Med afsæt i ovenstående sætning, og de andre guldkorn der gives i videoen, kan jeg gætte lidt på hvad de er på vej med i Dinero regi. Mit bud er derfor, at de er på vej med OCR scanning af bilag, som efterfølgende bogføres direkte i regnskabsprogrammet.

OCR scanning er kort sagt en måde hvorpå man kan ’forvandle’ fysiske bilag til tekst på en skærm. Det næste step vil selvsagt være at skabe en intelligens der gør det muligt at formidle denne tekst til videre brug. Det kunne f.eks. være i et regnskabsprogram. Forestil dig at du står med et bilag fra den lokale tank hvor du har købt en kop kaffe. Du tager nu blot et billede af kvitteringen med din app, som så sikrer sig at din kop kaffe debiteres på repræsentationskontoen og krediteres på din bankkonto… Det lyder da smart, ik?!

Det regnskabsprogram der først kommer med en OCR løsning er langt foran de andre. Helt lavpraktisk vil det selvfølgelig kræve en standard kontoplan. Ændres denne af den enkelte bruger, er det så brugerens egen konfiguration der skal sikre, at bilag fortsat bogføres på de ’korrekte’ konti. Dette er dog ikke den største opgave i sådan et projekt. Opbygningen af en OCR intelligens, som fungerer, vil uden tvivl være den største udfordring. Det kræver mange bilag, scanninger, fotos etc. og få sådan en intelligens op på et brugbart niveau. Det er her du kommer ind i billedet.

Der er ingen tvivl om, at netop en OCR løsning med scanning af bilag – posteret direkte i et online regnskabsprogram – vil kunne give den virale effekt som Martin Thorborg går efter. Det vil give dig, som bruger, et incitament til at videreformidle regnskabsprogrammet til venner og bekendte. Jo flere der bruger OCR løsningen, jo hurtigere vil den kunstige intelligens der ligger bag den videre formidling blive klogere, og dermed vil du selv samt bekendte nemmere og hurtige kunne bogføre Jeres bilag. Ta’ et billede og det er bogført.

Forretningsidé: Bliv OCR aggregator for bilagsscanning

” Aggregator refers to a web site or computer software that aggregates a specific type of information from multiple online sources”

Så vidt jeg ved findes der endnu ikke et regnskabsprogram med en OCR løsning. Der er dog ingen tvivl om, at det er fremtiden. Det er helt sikkert også noget alle regnskabsprogrammer vil skulle have i overvejelserne på et eller andet tidspunkt. Vi har stortset alle en smartphone med kamera og mulighed for at installere apps. Derfor er netop en OCR løsning oplagt når det kommer til bogføring af bilag.

Det er netop derfor at du skal rykke lige nu. Skab en intelligens, som du kan lade eksterne regnskabsprogrammer koble sig op på. Kort sagt en simpel API der køres op med en standard kontoplan, som regnskabsprogrammet så kan koble deres egen standard kontoplan op på.

Salgsarbejdet vil selvfølgelig ligge i at overbevise de forskellige regnskabsprogrammer om, at de skal købe en licens til netop din OCR intelligens og ikke skabe deres egen. Selling points må derfor være, at du kun laver OCR intelligens og intet andet. At din løsning vil kunne gavne deres brugere da du er aggregator for mange regnskabsprogrammer (ihvertfald med tiden) og dermed vil kunne levere en intelligens på et højt niveau. Hver gang en bruger i regnskabsprogram A scanner et bilag vil informationerne herfra også kunne bruges af en anden bruger i regnskabsprogram B og vice versa. Det må dog være vigtigt at understrege, nok endda mange gange, at der ikke er tale om udveksling af fortrolige oplysninger.

Med input fra f.eks. 5 regnskabsprogrammer vil du derfor hurtigere kunne skabe en OCR intelligens der kan konkurrere med deres eget. Du kan levere alt det tekniske; og de skal ’blot’ lave et mindre benarbejde for at kunne bruge dit API. Fordelene må ligge i, at det enkelte regnskabsprogram kan levere en bedre OCR løsning til deres kunder end de selv kan skabe.

Disclaimer

Om en OCR løsning er på vej fra Dinero eller ej vides ikke med sikkerhed. Det er dog et tiltag, som med garanti vil kunne give en del omtale – og ikke mindst den virale effekt som Martin Thorborg taler om i sin video. Hvis ikke en OCR løsning er under udvikling endnu, så skynd dig at være den første. Det bliver spændende og se hvad fremtiden bringer!