Bagsiden af Magento extensions

Christoffer Steenbeck
Bagsiden af Magento extensions

Magento extensions er blot en af årsagerne til, at Magento er en fantastisk platform, som netop fordi, at der er tale om open source, kan konfigureres og opsættes præcis, som man ønsker det. Dette helt uden begrænsninger. Der kan tænkes de helt store tanker når det kommer til design, layout, funktioner osv.

En god Magento udvikler – med et godt kendskab til strukturen i Magento – kan udvikle Magento extensions, som mer’ eller mindre kan flyttes fra den ene installation til den anden.
En god udviklet Magento extension kan tilmed installeres med blot få klik via Magento backend og disse extensions kan derfor ses, som værende en let løsning, som mer’ eller mindre er ren plug’n’play.
Med Magento Connect i baghånden, er platformen, selv for den ikke-tekniske-Magento-bruger, et slaraffenland, eftersom, at selv den ikke helt erfarne Magento bruger blot med få klik kan installere alverdens Magento extensions.

Bagsiden ved denne lettilgængelige markedsplads for extensions er dog, at Magento extensions ofte anvendes, som værende en ‘let løsning’ på hvad der måske i forvejen blot krævede indstilling af standard funktioner i backend, lidt let kodning eller arbejde i temaets stylesheet. Husk nu, at jo flere Magento extensions der installeres, jo større risiko løber du og jo langsommere bliver shoppen. Ordsproget der siger, “jo flere, jo bedre” – gælder bestemt ikke i denne sammenhæng!

Flere extensions = en bedre Magento webshop?

Nej.
Den lette løsning er ofte, for den ikke tekniske Magento bruger, at finde en Magento extension, som kan løse et problem her og nu. Dette vil i og for sig også være den mest rationelle tankegang – da Magento jo er en open source platform og der findes extensions der kan ‘løse alt’. Hvorfor så ikke benytte sig af de fordele?
Men.
Fra erfaring med egne Magento webshops og ikke mindst fra gennemgang af et hav af kunders, kan jeg med ro i sindet sige, at det bestemt ikke er en god idé, at lade sig rive med og installere Magento extensions i vildskab…

Hertil skal det selvfølgelig nævnes, at der udover Magento’s eget “Magento Connect”-marked også findes et hav af Magento extensions, som kan købes via eksterne platforme. Ofte platforme, som er ejet af diverse Magento bureauer selv.
Men.
Blot fordi, at der her ikke er tale om gratis Magento extensions, men betalte og man derfor skulle tro, at incitamentet til, at lave et bedre produkt var større – kan det stadigvæk være noget bras.

Gratis eller billigt – er måske ikke altid den ‘billigste løsning’. Shoppen kan blive hacket, vigtige filer overskrevet osv. Hvad ville det koste dig, at din shop var nede en halv dag, en hel dag eller måske et par dage?

Undgå dårlige Magento extension

Så hvordan undgår man disse? Svaret er i og for sig simpelt.

Undersøg hvorvidt, at problemet kan løses på anden vis.
Der findes et hav af tråde rundt omkring på diverse foraer hvor alverdens problemstillinger i Magento diskuteres og løses. Herudover findes der mange Magento grupper på Facebook. Heri er ingen spørgsmål forkerte og du kan helt sikkert få hjælp til dine udfordringer. Jeg sidder selv og er aktiv i sådanne Magento grupper på Facebook og besvarer glædeligt spørgsmål fra medlemmer i disse.

Læs andres anmeldelser.
Kildekritik er selvfølgelig det første vigtige punkt, at nævne, når det kommer til anmeldelser. Hvem har lavet anmeldelsen og hvad dækker den over. Sådanne anmeldelser kan dog ofte give et let og hurtigt indblik i om den Magento extension du er på vej til og installere – vil fungere eller ej og om der måske er decideret fejl eller sikkerhedsbrister i den.

Vær sikker på, at der hvor du køber/downloader modulet fra yder support.
Finder du en Magento extension, som er betalt, så bør du være sikker på, at dem du køber den fra tilbyder en form for support. Oplever du efter installationen problemer med det købte, kan det ofte bedre betale sig, at hive fat i deres support, fremfor, at rette i deres kode.

Opdatering af Magento kernen?

Magento kommer løbende med opdateringer til Magento kernen. Disse opdateringer indeholder bl.a. patches, som lukker sikkerhedshuller m.m.
Har man et ønske om, at opdatere Magento kernen, kræver det også ofte, at man opdaterer de Magento extensions, som er installeret på platformen.
Når du downloader eller køber en Magento extension, vil det ofte stå anført hvilke versioner denne er testet og kompatibel med. Installerer man løbende alverdens Magento extension i sin shop, som ikke løbende opdateres, vil man ofte skulle fjerne disse senere han – inden man kan opdatere selve kernen.
Det er selvfølgelig ikke værre end, at der formentligt findes et alternativ derude et sted…

Case. 17 Magento extensions kunne undværes.

I egenskab af, at tilbyde Magento udvikling og dermed gennem tiden, at have set bagom i et hav af Magento webshops – kan jeg altid hurtigt se om der er ‘overflødige’ Magento extensions.

Forleden dag hjalp jeg en kunde med et par design rettelser i den Magento webshop, som hun var e-commerce manager for. Snakken gik vidt og bredt, men kom selvfølgelig også forbi emnet: ‘hastigheden på shoppen’…

Jeg lagde ud med og sende hende en liste over de installerede Magento extensions på deres shop.

Du kan i øvrigt selv se hvilke Magento extensions der er installeret i din shop vha. din FTP adgang, på denne sti: /public_html/app/etc/modules

Hun vendte retur med selvsamme liste, hvorpå, at der var overstreget 13 punkter. Disse var, helt korrekt, som hun selv antog, ikke længere i brug. De blev fjernet én af gangen og shoppen blev løbende testet for funktionalitet.
Efterfølgende kom jeg med forslag til forbedringer, som ville gøre, at vi slap for yderligere fire Magento extensions.

Alt i alt endte vi med og fjerne 17 Magento extensions. Shoppen gik fra en loadtid på 7.1 sec til blot 1.4 sec.

Guide: Dynamisk webshop med Magento attributter

Christoffer Steenbeck
Magento attributter

Dette er endnu en guide i rækken til hvordan, at du optimerer din Magento webshop og skaber en platform, som kan lige lidt mere end alle de andre, som blot følger strømmen. Mine tidligere guides har fortsat et kontinuerligt højt læsertal og jeg får løbende god feedback på disse indlæg. Heriblandt mange gode spørgsmål på e-mail, som jeg selvfølgelig glædeligt besvarer. Så har du spørgsmål til dette indlæg eller måske til et af de tidligere – så må du endelig skrive en kommentar! 🙂

Har du allerede godt styr på hvad Magento attributter er? Så scroll direkte til selve guiden og spring det første kapitel over. Ellers får du nedenfor en kort introduktion.

Hvad er Magento attributter?

Magento attributter er kort sagt en funktionalitet, som gør det muligt for shopejeren, at tildele unikke egenskaber ved hvert produkt i ens katalog. Anvender og tildeler man stringent attributter til alle ens produkter, vil det være muligt, at skabe en dynamisk Magento webshop, som kan blive den ultimative salgsmaskine. Med attributter kan man beskrive et produkts unikke egenskaber, såsom farve, størrelse, bredde, højde osv. Disse egenskaber kan derfor ses, som værende den ’komplette beskrivelse’ af dine produkter.

Attributter kan anvendes til, at fremhæve og beskrive de unikke egenskaber, som et givent produkt besidder.

Hvad kan Magento attributter bruges til?

Magento attributter kan selvfølgelig anvendes til mere end blot, at vise og fremhæve individuelle og unikke egenskaber ved et givent produkt. Attributter kan anvendes til alverdens ting og du får med disse et hav af optimeringsmuligheder. Du kan bl.a. anvende Magento attributter til, at skabe en bedre sortering af produkter i dit produktkatalog, muliggøre produktfiltre på frontend, automatisk sortere produkter ud i dine kategorier, give bedre information om et givent produkt, skabe en bedre navigation og derfor også brugeroplevelse for den besøgende og meget, meget mere…

Når du kommer rigtigt i gang med brugen af attributter i din Magento webshop, vil du nok hurtigt opleve, at det kun er fantasien der sætter grænser for dine optimerigsmuligheder.

Læs også: Sådan øgede jeg salget på ugedage med mindre salg

Guide: Skab en dynamisk webshop med Magento attributter

Har du læst ovenstående forklaring af hvad Magento attributter dækker over eller ved du i forvejen hvad det handler om – kombineret med overskriften for denne Magento guide; så burde det sætte tankerne i gang hos dig…

JA! Du kan skabe det perfekte produktkatalog i din Magento webshop! Forudsat, at du gerne allerede i dag, kommer i gang med, at anvende Magento attributter. Få tildelt de rigtige egenskaber vha. attributter på dine produkter og herigennem skaber du en intelligent platform, som praktisk talt ’ved alt’ om dine produkter. Ikke blot nogle af dine produkter, men for ALLE dine produkter.

Ta’ et kig på en tilfældig produktside på HEYPONY.com. Hvor gætter du på, at jeg har anvendt Magento attributter? Behøver jeg at afsløre allerede nu, at du nok vil blive overrasket og ikke finder dem alle? Jeg vender retur til denne…

Skab en Magento webshop, som ved alt om dine produkter

I det, at du opretter dit første produkt i din Magento webshop, er du faktisk allerede i gang med brugen af Magento attributter. Produktets varenummer, navn, pris, beskrivelse osv. er alle attributter. Det er standard attributter, men det er trods alt felter, som beskriver dit produkt og fortæller din platform nogle unikke egenskaber ved det givne produkt.

Sørger du for, konsekvent, at tildele alle dine produkter de ’rigtige’ og ikke mindst relevante egenskaber vha. Magento attributter, vil du få skabt en platform, som kan være dynamisk på et utal af måder.

Eksempler på nyttige Magento attributter

Forestil dig, at du kan fortælle din Magento webshop hvilken produkttype der er tale om, hvilken farve produktet har, hvilket køn det er beregnet til, hvad det dufter af, hvor mange ml eller gram det indeholder, hvad det vejer, hvilken farve en bestemt detalje har osv. You get the point?

Nedenfor får du et par eksempler på hvad de her smarte Magento attributter nu engang kan fortælle din Magento webshop om et givent produkt.

Et par universelle kunne være: Produkttype, farve, leveringstid og vægt… Disse undlader jeg i nedenstående eksempler, men disse samt en lang række andre kan anvendes på stortset alle typer af produkter.

Solbriller: Farven på glasset, farven på stellet, længen på stængerne, bredden på glassene, højden på glassene, afstanden mellem glassene, vægten på solbrillen, hvilket køn modellen er tiltænkt og meget, meget mere…

Chai Latte: Hvor mange gram produktet indeholder, er det en dåse eller pose, hvad smager produktet af, er der koffein i, er der sukker i, er der mælkepulver i og meget, meget mere…

Glattejern: Hvad farve har glattejernet, hvilken model/årgang er det, bredden på varmepladerne, længden på varmepladerne, kan varmepladerne vippe, længden på ledningen, hvilken strømspænding fungerer det til, har ledningen pivot-funktion, opvarmningstid, ekstra garanti og meget, meget mere.

Ovenstående er tænkt, som værende eksempler på en række mulige Magento attributter, som vil gå godt til de angivne produkttyper. Jeg håber lidt på, at de kan sætte tankerne i gang og give inspiration til hvordan, at du kan beskrive og ’fortælle’ din Magento webshop hvilken type produkter du sælger. Hvilke attributter der er de rigtige til netop dine produkter er du helt sikkert bedre til at gennemskue end jeg, men er du i tvivl eller har du brug for inspiration? Så kontakt mig eller spørg løs i kommentarfeltet.

Skab et dynamisk produktkatalog

Der er ingen tvivl om, at det i første omgang tager sin tid, at finde frem til de ’rigtige’ attributter og herefter et godt stykke tid, at tildele ens produkter de ‘rigtige’. I første omgang kan opgaven formentligt synes lidt voldsom, men når du er kommet i gang med at anvende dem i praksis, så vil der uden tvivl gå et lys op for dig!!

Nedenstående kræver formentligt lidt programmering, men idéen er, at man skaber dynamisk indhold og anvender produkt attributter i ens opbygning af produkt- og kategorisider. Nedenstående skal derfor ses, som værende en overordnet idé til hvordan, at man aktivt kan anvende sine Magento attributter til optimering af ens Magento webshop.

Automatisk dannelse af meta tags

Meta title: [brand] [materiale] [product_type] in [color], [special_price] – [store_name]
Eksempel: [Ralph Lauren] [Oxford] [shirt] in [blue], [50 USD] – [HEYPONY]

Meta description: [brand] [materiale] [product_type] in [color] ([model]) – buy online at HEYPONY. All products in stock. Fast delivery. Buy your new [color] [brand] [product_type] today!
Eksempel: [Ralph Lauren] [Oxford] [shirt] in [blue] [A02BENG6C23464C414] – buy online at HEYPONY. All products in stock. Fast delivery. Buy your new [blue] [Ralph Lauren] [shirt] today!

Ovenstående er et eksempel på hvordan, at man kan anvende Magento attributter til helt automatisk, at danne meta titles samt meta descriptions i en Magento webshop.

Automatisk dannelse af landing pages

En vigtigt faktor når vi taler om Magento SEO er, at skabe gode landing sider med godt og relevant indhold. Forestil dig, at du sælger skjorter. Du ved, at ”blå Ralph Lauren skjorter” er en ofte anvendt longtail søgning for dine kunder.

Har du i forvejen tildelt dine produkter attributter såsom; farve, brand navn og ikke mindst produkttype – vil du kunne anvende disse attributter til, at skabe en landing side, som f.eks. kan vise ovenstående.

I givet fald vælger du blot, at vise produkter, som indeholder attributterne color = blå, brand = Ralph Lauren og produkttype = skjorte.

Idéen er så her, at har du først skabt en landing side, skrevet en pokkers god og relevant tekst hertil og husker du efterfølgende, at tildele ny-oprettede produkter de rigtige egenskaber vha. attributter. Så vil det enkelte produkt helt automatisk ryge ind på denne landing side, såfremt, at produktet har de 3 attributter, som vi har opsat, som værende kriterier for landing siden i første omgang.

Nu kommer arbejdet så med, at finde de rigtige longtail søgninger og herefter skabe godt indhold til de landing pages du opsætter. Det er dog en helt anden historie.

Automatisk kategorisering af produkter

Har du i forvejen en Magento webshop, eller en webshop i et andet system for den sags skyld, så ved du formentligt allerede, at en stor del af arbejdet med vedligeholdelse af ens varekatalog også foregår i ens kategorier. Ligger alle produkter nu i de rigtige kategorier, er der overset et produkt i en given kategori osv.

Dette kan man automatisere, såfremt, at man har tildelt sine produkter de rigtige Magento attribtuter.

I en af mine tidligere projekter, RoomPlus, hvilket i øvrigt (selvfølgelig!) også var en Magento webshop, havde jeg flere hundrede kategorier, flere tusinde produkter og herudover et hav af landing pages… Vedligeholdelsen havde været komplet umulig, eller ekstremt tidskrævende, hvis jeg ikke havde benyttet mig af attributter på hvert enkelt produkt.

Jeg havde fortalt systemet hvilken produkttype der var tale om, hvilken farve produktet havde, hvilket brand det kom fra osv. Jeg kunne derfor nemt og hurtigt skabe en ny sektion af kategorier, som f.eks. kunne hedde ”rum”. Herunder kunne jeg så oprette underkategorien ”køkken” og herunder endnu en underkategori med ”proptrækkere”. Jeg kunne så opsætte en regel, som fortalte systemet, at alle produkter, som var angivet, som værende en proptrækker, skulle ud i den her kategori.

Det tog mig derfor 60 sekunder, at oprette kategorien, opsætte reglen og klikke ’re-index catalog’. Så var alle proptrækkere fundet og jeg havde ikke overset en eneste. Det var smart!

Jeg anvender altid denne metode på mine egne Magento webshops – uanset størrelsen på produktkataloget og anbefaler altid en lignende opbygning for mine kunder. Det gør arbejdet så meget nemmere!

Visning af leveringstider på produktniveau

De fleste webshops anvender i dag leveringstid, som en fremhævet og vigtig USP. Det er dog ikke altid, at alle produkter i ens varekatalog har samme leveringstid…

Der kan være varer der først skal bestilles hjem, der kan være varer på fjernlager og der kan være varer på eget lager. Disse vil selvsagt, og i de fleste tilfælde, have 3 forskellige leveringstider.

Med Magento attributter er det muligt, helt ned på produktniveau, at notere hvad leveringstiden er på et givent produkt. Den faktiske leveringstid, for det enkelte produkt, kan du nu vise på frontend og i dit katalog. Det vil give et godt overblik for kunden og ikke mindst en bedre købsoplevelse.

Læs også: Kan kategorisider sælge? JA!

Tip til hastighedsoptimering – med Magento attribtuter

Det lyder måske for godt til at være sandt, men selv de mindste parametre, og mange bække små, kan have en betydning for hastigheden af din Magento webshop. Et godt tip vil være, at notere dig hvilke Magento attributter, som der ikke har en egentligt funktion på frontend og herefter indstille dem til, at: ”ikke at være synlige på frontend”.

Gennemgår du din Magento webshop for ubrugte attributter og deaktiverer disse på frontend – vil det give en hurtige loadtid – det vil både Google og dine kunder sætte pris på!

Min brug af Magento attributter på HEYPONY

Tidligere i indlægget lavede jeg en lille teaser for dette punkt. Fik du besøgt HEYPONY.com og klikket ind på en produktside? På grafikken nedenfor kan du få et overblik over hvor mange elementer, alene på produktsiden og i dens URL, som rent faktisk er baseret på Magento attributter.

Bemærk her hvordan, at jeg har benyttet Magento attributter til sammensætning af produktnavn, beskrivelse af produktet, URL osv. Det er ligeledes attributter, som skaber meta-title, meta- description samt sortering af samtlige produkter på HEYPONY.

Magento attributter på HEYPONY
Magento attributter på HEYPONY

Spørg løs og lad mig hjælpe dig i gang…

De fleste der arbejder professionelt med Magento webshops kender formentlig allerede til ovenstående, men måske du endnu ikke er blevet introduceret til Magento attributter? I så fald er det på høje tid!

Har du spørgsmål til hvad du kan anvende Magento attributter til i netop din Magento webshop eller har du brug for hjælp til opsætning af både det tekniske og designmæssige – så kontakt mig endelig. Jeg deler gerne ud af min viden og hjælper dig videre.

Måske du allerede er i fuld gang med Magento attributter og vil dele lidt tips og tricks med fokus på hvordan du anvender dem i din webshop? Så skyd endelig løs i kommentarfeltet – så er vi flere der kan få gavn af dine inputs 🙂

Guide til Magento SEO

Christoffer Steenbeck
Guide til Magento SEO

Jeg har gennem tiden besøgt og ikke mindst været kunde i mange forskellige Magento webshops. Gang på gang oplever jeg, at de ikke er opbygget, struktureret og optimeret til, at de kan få mest muligt ud af søgemaskinerne. Det er en stor skam, at en webshopejer ikke udnytter hele værdien i et så fantastisk system, som Magento webshop nu engang er.

Nedenstående guide til Magento SEO er primært udarbejdet til dig, som starter på en frisk Magento webshop. Har du en eksisterende løsning, som allerede er live og indekseret? Så vil jeg i stedet anbefale dig, at du får udarbejdet en Magento rapport.

Har jeg brug for en Magento rapport?

Sælgerhatten er lagt på hylden i de efterfølgende linjer. Kort sagt; du kunne have brug for en Magento rapport, hvis du har en live Magento webshop, som du aldrig har optimeret på. Har du allerede pantsat dine ejendele i bytte for en dyr Magento webshop udararbejdet af et Magento webbureau; så håber jeg, at den er optimeret i forvejen… Er du i tvivl? Så kontakt mig før du køber min Magento rapport.

En Magento rapport indeholder en fuld gennemgang af din webshop, som omfatter forbedringer af forskellige nøgleområder, såsom; søgemaskineoptimering, brugervenlighed m.m. Jeg vil vove den påstand, at min Magento rapport vil give dig en værdi, som vil langt overstige selve rapportens pris i form af en højere omsætning og på sigt bedre placeringer i søgemaskinerne.

Er du mere en gør det selv mand? Så læs med nedenfor. Følg den gratis Magento SEO guide til punkt og prikke – det vil med garanti give dig en masse trafik fra søgemaskinerne.

VIGTIGT: Nedenstående guide til Magento SEO er udarbejdet med udgangspunkt i version 1.9.1.0.
Guiden kan dog anvendes til optimering af alle Magento webshop versioner. Guiden opdateres løbende.

1. Opsætning af Magento webshop

1.1 Generel opsætning

Magento er i mine øjne en af de absolut mest søgevenlige, out of the box, e-handelsløsninger. Der er dog et par problemer, som du kan afhjælpe med lidt tilpasninger af opsætningen, følg med!

Aktiver “Use Web Server Rewrites”. Gå til System – Configuration – Web – Search Engine Optimization og vælg ”Yes”

Magento SEO - Aktiver Web Server Rewrites

Når du alligevel er herinde, så vælg ”No” i ”Add store code to URLs” under URL options.

Magento SEO - Fjern Store Code fra URL

1.1.1 www eller ingen www

Gå til System – Configuration – Web – Unsecure/Secure. Her finder du din webshop rod på serveren. Det er også her, at du skal tage beslutningen om hvorvidt du ønsker en webshop der hedder http://www.dinwebshop.dk eller http://dinwebshop.dk. Husk dog, at denne løsning ikke automatisk laver en redirect fra din tidligere indstilling. Er du gået i gang med en ny webshop behøver du ikke bekymre dig om dette. Har du derimod en live Magento webshop der allerede er i søgemaskinerne, som du ændrer www indstillinger for, så bør du lave en 301 redirect via .htaccess med mod_rewrite. Husk i samme ombæring, at din server skal have slået mod_rewrite til.

Fjern www fra URL – tilføj følgende i .htaccess

RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^www.example.com$ [NC]
RewriteRule ^(.*)$ http://example.com/$1 [R=301,L]

Tilføj www til URL – tilføj følgende i .htaccess

RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^example.com$
RewriteRule (.*) http://www.example.com$1 [R=301]

Udover, at du nu har taget en vigtig beslutning om hvorvidt, at du ønsker www i din URL eller ej, så har du også sikret dig mod en standard funktion i Magento, som tilføjer et SID kodestykke til din URL, såsom; ?SID=p5c94657l7a60w6h65hd051235hea91a.

Når nu du alligevel har din .htaccess fil åben, så få også lige fjernet index.php fra din URL og redirect den til roden i stedet.

Hvis din shop ligger i roden på serveren – tilføj følgende i .htaccess

RewriteBase / RewriteCond %{THE_REQUEST} ^[A-Z]{3,9} /index.php HTTP/
RewriteRule ^index.php$ http://www.mydomain.com/ [R=301,L]

… hvis din shop ligger i en undermappe på serveren – tilføj følgende i .htaccess

RewriteBase /MAPPENAVN/ RewriteCond %{THE_REQUEST} ^[A-Z]{3,9} /MAPPENAVN/index.php HTTP/
RewriteRule ^index.php$ http://www.mydomain.com/MAPPENAVN/ [R=301,L]

1.2 Header indstillinger

Gå til System – Configuration – Design – HTML Head. ”Magento Commerce” er standard titlen, som du bør ændre til din egen.

  • Udform din titel således, at den er sigende for hvad du sælger. Søgemaskiner vægter titles højt når din side skal rangeres i søgeresultaterne.
  • Titles er det første en kunde møder når de finder dig i søgeresultaterne og du ønsker selvfølgelig, at de skal klikke sig ind på din webshop.

Magento SEO - Omdøb fra Magento Commerce

Det er også herinde, at du kan fortælle søgemaskinerne om de skal indeksere din webshop i søgeresultaterne eller helt udelade den. Scroll ned til punktet ”Default Robots”. Er din webshop live, vil du nok gerne have den indekseret, men er den i et testmiljø under opbygning, vil du nok ønske, at have den udeladt i første omgang. Husk så lige, at når du går fra testmiljø til live, at få rettet din indstilling til INDEX, FOLLOW.

Hvis du ønsker din webshop indekseret – indstil til INDEX, FOLLOW

Magento SEO - Robots index, follow

Hvis du ikke ønsker din webshop indekseret – indstil til NOINDEX, NOFOLLOW

Magento SEO - Robots noindex, nofollow

Nu hvor vi optimeret den første del af din Magento webshop, er det også en god idé, at få slået ”canonical tag” til. Har du ikke allerede installeret et eksternt Magento SEO modul der tager sig af dette problem, bør du aktivere den indbyggede funktion, som fungerer udmærket.

Gå til System – Configuration – Catalog – Search Engine Optimizations. Vælg “Yes” i bade “Use Canonical Link Meta Tag For Categories” samt “Use Canonical Link Meta Tag For Products”.

Magento SEO - Aktiver Canonical Tags

1.3 CMS

Ved første øjekast kan mulighederne med CMS funktionaliteterne i Magento synes små for en garvet CMS bruger, men for de fleste vil Magento CMS, som standard, være et stærkt og vigtigt værktøj til udvikling og præsentantion af godt content i en webshop.

Udarbejd et par gode CMS sider, som indeholder godt content og ikke mindst gode URL’er, en god overskrift samt god meta tags. Du kan udfylde specifikke meta tags for den enkelte side ved, at klikke på ”Meta Data” i venstre side når du redigerer en side.

Opsætter du ikke selv meta tags for dine CMS sider, vil Google udvælge det søgte søgeord eller måske sætning, og automatisk fremhæve dette fra din side og vise dette i søgeresultatet. Jeg vil dog til hver en tid anbefale, at du omhyggeligt får udfyldt meta tags for alle produkter, kategorier og landingsider.

1. 4 Optimering af kategorier

Magento kommer med en indbygget funktion, som tilføjer kategoristier til dine produkt URL’er. Det er ikke ønskeligt! Gå til System – Configuration – Catalog – Search Engine Optimization og vælg ”No” under ”Use Categories Path for Product URLs”.

Magento SEO - Fjern kategori fra URL på produktsider

Så er det tid til, at vi får optimeret dine kategorier. Gå til Catalog – Manage Categories.

  • Page Title (Meta Title): Udfylder du ikke dette felt, vil Magento indsætte kategoriens navn. Brug dette felt til, at indsætte en spændende title, som beskriver kategorien og dens indhold.
  • Meta Description: Skriv her en spændende og lokkende beskrivelse af indholdet i kategorien. Indsæt eventuelt ’call to action’-tekst, som kan lokke dine kunder til, at klikke på netop din webshop, når de ser den blandt alle de andre i søgeresultaterne.
  • URL: Den valgte URL bør være kort og blot indeholde kategoriens navn.

Påtænker du på sigt eller er du måske allerede i gang med flere store views i din Magento webshop, så frygt ej – du kan nemlig specificere Page Title, Meta Description samt URL helt ned på store view niveau.

1.5 Optimering af produkter

Optimering af produkter er stortset det samme, som når det kommer til meta tags. Gå til Catalog – Manage Products. Meta tags tilføjes og redigeres på produktsiden under fanen til venstre; ”Meta Information”.

En ofte overset optimeringsmulighed af Magento SEO, og faktisk alle e-handelsløsninger, er hvordan man behandler produktbilleder. Sørg for, at dine billeder hedder ”produktnavn.jpg” frem for “image_84.jpg”, tilføj ALT tags (i Magento backend kaldes dette ”label”) til dine billeder, som beskriver billedet bedst muligt. En god optimering af produktbilleder kan give dig ekstra trafik fra billedsøgninger. Dertil fortæller du søgemaskinerne hvad billedet viser og om det har sammenhæng til teksten i dit indlæg.

Magento SEO - Husk ALT tags på billeder

Tilføjes der ikke et nyt tag/label på billederne vil de blot få tildelt produktets navn.

1.6 Opret konfigurerbare produkter

Dette punkt bunder i, at man i en Magento webshop har mulighed for, at oprette forskellige typer af produkter. Her i blandt ’simpelt produkt’ og ’konfigurerbart produkt’. Det er dog de færreste, som benytter disse produkttyper korrekt og det ender ofte ud i problemer med duplicate content. Altså indhold, som findes på flere undersider på din webshop. Læs mere om duplicate content nederst i artiklen under punkt 3.

De fleste webshopejere skænker ikke dette en tanke, men det er forholdsvis vigtigt. Problemet med duplicate content opstår i det, at der oprettes flere helt identiske produkter. Identiske produkter, forstået på den måde, at der oprettes en hvid t-shirt i størrelse small, medium og large. Det vil selvsagt give os:

  • dinwebshop.dk/hvid-tshirt-small
  • dinwebshop.dk/hvid-tshirt-medium
  • dinwebshop.dk/hvid-tshirt-large

Det vil for de fleste, i ovenstående tilfælde, nok være svært, at skrive en spændende og unik tekst om en hvid t-shirt i alle 3 størrelser. Du vil derfor få 3 URL adresser, som har samme indhold eller mangen på samme.

Løsningen på ovenstående er ikke så langt væk. Du skal blot forstå hvornår, at du skal oprette et ’simpelt produkt’ og hvornår du skal oprette et ’konfigurerbart produkt’. Simpelt produkt er til ét produkt og konfigurerbart produkt er til når du har flere former for varianter, såsom; størrelse, farve etc.

I eksemplet med den hvide t-shirt bør du derfor oprette 3 simple produkter, med tilføjet egenskab i hhv. small, medium og large – de skal så have deres visning sat til ”Not visible individually”.

Magento SEO - Vis ikke simpelt produkt individuelt

Efterfølgende opretter du et konfigurerbart produkt, som du lægger de 3 simple produkter ind under. Det konfigurerbare produkt skal så have visning sat til ”Catalog, Search”.

Magento SEO - Vis produkt i katalog og søgning

På denne måde viser du søgemaskinerne samt din kunde én produtkside. Kunden kan så vælge størrelsen på den ønskede hvide t-shirt på siden med dit konfigurerbare produkt.

Med ovenstående taktik kan du undgå duplicate content og du kan fordybe dig i én god produkttekst til det konfigurerbare produkt. Samtidig giver du også en bedre oplevelse til kunden i form af et bedre overblik.

OBS! Vælger du alligevel løsningen med 3 simple produkter i forskellige størrelser (uden udnyttelse af muligheden for konfigurerbart produkt) vil søgemaskinerne kun indeksere én af dine produktsider. Du har ingen kontrol over hvilken. Har du ét produkt i shoppen der er opsat således, går det nok, men gør du det for alle produkter, vil du få kritiske problemer og i værste fald blive udelukket fra søgeindekset.

1.7 Unikke tekster – altid huske, aldrig glemme

Content is king! Denne sætning siger det hele. Brug tid og kræfter på, at skabe unikke tekster, som er beskrivende for produktet og giver dine kunder svar på eventuelle spørgsmål.

Drop derfor standard teksten fra din leverandør og den kopi af konkurrentens produkttekst, som du nok havde udset dig fordi, at den sad lige i skabet. Det er ulovligt at “låne” konkurrentens tekst og i værste fald vil det skade din Magento webshop, at du ikke benytter dig af unikke tekster til produkter, kategorier, landingsider osv.

Unikke tekster tager tid, men det er det hele værd!

1.8 Landingsider

Landingsider kan være yderst effektive hvis du formår, at opbygge dem omkring de rigtige termer, som dine besøgende søger på. Landingsider, som ikke er kategorier og produkter, opretter man blot i Magento CMS, som Pages/sider.

I Magento kan du oprette alle de landingsider du ønsker. Du bør dog holde dig i skindet for ikke, at udvide dit sortiment af landingsider før du reelt set har noget godt content, som giver mening, at placere på disse CMS Pages/sider. Landingsider uden indhold vil ikke have den store effekt alligevel.

Landingsider kan være god til at opsnappe trafik fra såkaldte ”long tail søgninger”. Altså søgninger, som ofte er baseret på op til flere ord i én søgning. Med udgangspunkt i en tøjbutik, som sælger en hvid t-shirt med en alligator printet på brystet – kunne en god landingside f.eks. være med fokus på long tail søgningen; ”hvid t-shirt med alligator”.

Gode landingsider med godt content giver dig en stor chance for, at tilegne dig en topplacering i søgeresultaterne. Du bør dog altid have i mente, at en landingside skal indeholde godt content, som har en høj relevans for dine besøgende.

Du kan også anvende landingsider til kampagner, nyhedsbreve, AdWords, Facebook Ads osv.

2 Magento SEO på standard template

2.1 Optimer Magento RWD responsive theme

Magento SEO er i højere grad blevet en del af de standard temaer, som Magento webshop nu engang kommer med. Der er dog fortsat rigelig med muligheder for, at man kan optimere på f.eks. RWD responsive theme, som er et af de her her gratis standard temaer.

2.2 Headings; H1, H2, H3…

Standarden i Magento RWD responsive theme er, at der ikke er noget H1 tag på forsiden. Det skal der være! Skriv derfor en god tekst, som er bygget op med gode headings. Placer teksten i bunden eller i en sidebar på forsiden. Bemærk, at teksten ikke skal være gennemgående på undersider, men kun vises på forsiden.

Når det kommer til undersiderne i din webshop bør du være opmærksom på, at kategoriens navn, produktets navn og overskrifterne på dine CMS sider er placeret i et H1 tag.

Næste skridt er, at rydde op i overflødige headings og tilpasse eksisterende headings således, at de er ’korrekte’. Produkt- og kategorinavne burde, som før nævnt, være vist i et H1 tag – dertil bør produkterne vist i grids på kategorisiderne være tildelt H3 tags. Du vil også opleve, at H4 tags anvendes i teamet; dem kan du med fordel nedgradere til en css class, som viser disse titler på den ønskede måde.

Når du arbejder med headings ift. Magento SEO, bør du være opmærksom på, at du ikke overdriver brugen af dem, men anvender dem korrekt. Du kan med fordel Google dig til mere information om korrekt brug af headings. Søg f.eks. på denne term ”Magento Semantic SEO”.

2.3 Ryd op i koden

Alt andet lige kommer Magento RWD responsive theme forholdsvis pænt når det kommer til selve koden. Med tiden vil du dog opleve, at dine installerede moduler henviser til eksterne JavaScripts og css filer. Henvisninger til eksterne ressourcer mindsker muligheden for, at din webshop kan caches 100% og din loadtid vil derfor øges. En høj loadtid er ikke godt for Magento SEO.

2.4 Hurtig loadtid = højere placeringer

Loadtiden for en hjemmeside er en vigtig faktor, som der indenfor de seneste par år er kommet endnu mere fokus på. Loadtid er en ranking factor, som du bør udnytte og optimere mod. Hverken dine kunder eller søgemaskinerne venter på en langsom webshop…

Hvad kan jeg så gøre? Du kan gøre umådeligt mange ting, men de to mest håndgribelige metoder hvorpå, at du selv kan øge hastigheden i din Magento webshop får du her nedenfor.

2.4.1 Vælg det rigtige hostingfirma

Googler du efter søgetermet ”Magento hosting” vil du hurtigt sande, at der findes et hav af udbydere. Mit bedste råd vil være, at droppe udbyderne til et par kr. månedligt, de har ofte en begrænsning på php_memory, som gør, at Magento alligevel ikke kan køre ordentligt. Vælg en god Magento hosting udbyder; det vil du ikke fortryde!

2.4.2 Aktiver Magento cache

Gå til System – Cache Management. Klik alle cache funktioner til og vælg ”Enable” fra dropdown.

Magento SEO - Aktiver Magento Cache

En anden vigtig faktor, som spiller ind på din loadtid er eksterne filer. Filer der hentes hver gang en besøgende besøger din webshop. For hver fil du beder en besøgendes downloade, skal deres browser skabe en ny forbindelse til din server. Det siger næsten sig selv, at 10 filer loades hurtigere end 100 filer… Minimer derfor, om muligt, dine eksterne loads og kombiner dem i én fil. Magento har allerede en indbygget funktion, som kombinerer JavaScript og CSS filer til én fil. Altså én fil til alle JavaScripts og én fil til alle CSS filer.

3 Magento SEO og Duplicate Content

Til trods for, at du har fået alle ovenstående punkter på plads, vil du nu opleve endnu et problem med din Magento webshop: duplicate content… Et problem, som vi selvfølgelig blot skal have rettet. Alene for produkter i din webshop vil du opleve, at følgende URL adresser vil have præcis samme indhold.

• dinwebshop.dk/product.html
• dinwebshop.dk/category1/product.html
• dinwebshop.dk/catalog/product/view/id/1/
• dinwebshop.dk/catalog/product/view/id/1/category/1/

Herudover vil du på sigt opleve, at Magento laver ekstra sider med product reviews, som har stortset identisk indhold. Endnu et problem er kategorierne. De vil give dig en masse duplicate content når layered navigation og filtrer på kategorisider bliver anvendt. I værste fald vil du opleve, at du kan have et hav af URL adresser, som har præcis samme indhold. Det er et absolut no go!

Gennemgå nedenstående punkter og du vil være godt på vej til en korrekt Magento SEO. Lær hvordan, at du kan tillade søgemaskinerne, at følge URL adresserne, men ikke indeksere dem. Du får også viden om hvordan, at du kan fikse problemet med layered navigation samt filtre på kategorisider.

3.1 Noindex, follow på non-content sider

Der findes en del Magento moduler, som kan tilføje det ønskede kodestykket. Kodestykket fortæller kort sagt søgemaskinerne, at de godt må følge og se din non-content side, men ikke indeksere den.

< META NAME="ROBOTS" CONTENT="NOINDEX, FOLLOW" >

Søg eventuelt efter ”Magento+fix layered navigation and sorting issue”, “Magento SEO fix+layered+sorting” etc. Du vil få rigeligt med muligheder!

3.2 Tilføj nofollow på de rigtige links

Et andet quick fix, som vil booste din Magento SEO, vil være, at tilføje nofollow tags på interne links. Links der går til login, checkout, wishlist og andre sider på din webshop, som ikke indeholder synderligt vigtigt content. Det samme gælder selvfølgelig links til RSS, layered navigation, add to wishlist, add to compare osv. Der findes fortsat intet Magento modul, som fikser de her standard links, som egentligt burde have tilføjet et nofollow tag fra starten. Du bør derfor ofre lidt tid på, at bevæge dig ind i koden og tilføje disse vigtige nofollow tags; alternativt kontakt en Magento fyr, som jeg selv er. Det burde ikke tage lang tid, men det er vigtigt!

3.3 Canonical URL tag – igen

Jeg kom omkring emnet canonical URL tag i punkt 1.2; nu kommer det igen. Dette er et tag, som fortæller søgemaskinerne, at vi allerede godt ved, at vi har samme indhold på flere URL adresser. Med vores canonical tag kan vi mere præcist fortælle søgemaskinerne hvilke sider, som indeholder samme indhold. Tidligere har det ikke været den bedste løsning, men med tiden er det blevet mer’ og mer’ acceptabelt, at løse duplicate content på denne måde.

4 Magento SEO med 301 redirects

Magento webshop er i og for sig en fantastisk e-handelsløsning. Systemet opretter automatisk en 301 redirect, hvis man ændrer en produkt- eller kategori URL. Magento systemet sørger dermed for, at de besøgende og ikke mindst søgemaskinerne peges hen på den nye URL. Med forbehold for, at automatisk oprettelse af 301 redirect er slået til i Magento backend…

Ændrer du på en URL adresse bør du være opmærksom på, at selvom der oprettes en redirect til den nye URL, vil du helt eller delvist kunne miste den værdi, som den gamle URL har opbygget i søgemaskinerne.

Ønsker du manuelt, at tilføje eller måske redigere i de automatisk oprettede redirects? Så gå til Catalog – URL Rewrite Management.

5 Linkbuilding

Linkbuilding er en sjov faktor, som du bør lære kunsten at mestre. Magento SEO består af mange elementer, som du nok kan fornemme på ovenstående punkter, men linkbuilding er også en af de vigtige.

Ovenstående punkter vil i sammenhæng med en god og naturlig linkbuilding kunne give din Magento webshop en god plads i søgemaskinerne. Alle kan lave linkbuilding, men det er også en disciplin, som kræver noget viden. En viden der kan give det optimale udbytte af indsatsen, som man må lægge i disciplinen. Unaturlig linkbuilding vil også kunne påvirke dine placeringer negativt…

Linkbuilding kan overordnet set blive brudt op i 2 lejre; intern- og ekstern linkbuilding. Du får nedenfor et par ting, som alle kan gøre.

5.1 Intern linkbuilding

Intern linkbuilding kan være givtigt og lede både søgemaskiner og ikke mindst besøgende godt rundt i din webshop. Du vil med den rigtige opbygning af intern linkbuilding kunne styrke de vigtige produkt-, kategori- og CMS sider.

Udarbejder du gode landingsider, som tiltrækker besøgende fra søgemaskinerne med diverse long tail søgninger, bør du kun linke fra disse til relevante. Det kan være produkt- og kategorisider. Du styrker på denne måde siderne du linker til og de vil få ’ekstra værdi’ i søgemaskinerne.

Når du arbejder med intern linkbuilding skal du altid have i mente; ”giver det værdi for mine besøgende, at jeg leder dem hen på denne side”… Hvis ikke? Så hellere drop linket.

5.2 Ekstern linkbuilding

Idéen med denne guide til Magento SEO var i første omgang, at give dig et indblik i hvordan, at du selv kan lave onsite SEO optimering af din Magento webshop, men jeg vil dog alligevel lige runde ekstern linkbuilding… Det er trods alt en vigtig faktor, som spiller ind på dine resultater i søgemaskinerne.

Værdien af indgående links er variabel, men kan nemmest forklares ved, at sammenligne dem med stemmer eller anbefalinger. Jo flere links, altså stemmer/anbefalinger, til din webshop, jo bedre.

Sørg for, at opbygge eksterne links med kvalitet og relevans. Sælger du hvide t-shirts vil et link fra en hjemmeside om olieplatforme ikke tilføre din webshop nogen reel værdi, men får du derimod et link fra en modeblogger til den hvide t-shirt; ja så er der værdi!

3 hurtige tips til dig, som selv vil kaste dig ud i ekstern linkbuilding

1. Spred dine links ud over en længere periode. 100 nye indgående links fra dag til dag er ikke ’naturligt’ i en søgemaskines øjne, medmindre, at du i forvejen modtager 100 nye links hver dag… Det er dog de færreste, som modtager denne mængde naturligt.
2. Eksterne links skal varieres. Link til din webshop med forskellig tekst og gerne fra forskellige elementer, såsom; overskrifter, billeder m.m.
3. Spred dine links ud på forskellige platforme; forums, blog kommentarer, gæsteindlæg osv. Sørg dog altid for, at du linker fra sider med relevans for ’emnet’ på din webshop.

Alle kan lave linkbuilding, men det sværeste, for de fleste, er dog helt klart, at skaffe de kvalitetslinks. Vær’ kreativ og Google dig til mere information om emnet. Der er tonsvis af viden derude!

Alt i alt er ekstern linkbuilding en tidsrøver, som ikke giver et afkast her og nu, men på sigt…

Magento SEO konklusion

I ovenstående guide til Magento SEO, synes jeg selv, at jeg er kommet godt omkring emnet. Hvis du har spørgsmål, feedback eller måske tilføjelser til guiden må du endelig benytte dig af kommentarfeltet herunder eller sende mig en e-mail. Jeg vil løbende opdatere guiden til Magento SEO – således, at den er opdateret og kan hjælpe flest muligt.

”Hvornår virker Magento SEO? Når du har opgivet håbet…” – Christoffer Steenbeck

Har du brug for hjælp til, at implementere nogle punkter fra ovenstående Magento SEO guide, er du velkommen til, at kontakte mig.