Succes med bloggermarkedsføring

Christoffer Steenbeck
Succes med bloggermarkedsføring

Bloggermarkedsføring er det nye sort. Der er ingen tvivl om, at denne form for online markedsføring er kommet for at blive. Måske fremtiden vil byde på en anden form for bloggermarkedsføring end den vi kender i dag, men i sidste ender handler det om; anbefalinger fra personer med trust hos læserne.

Der er efterhånden et fåtal af virksomheder, som ikke benytter sig af bloggermarkedsføring. Er du en af dem? Så læs med her hvorfor du bør overveje denne form for markedsføring, som et aktivt element i din fremtidige markedsføringsstrategi. Hvorfor er det egentligt, at man benytter disse? Hvad kan man få ud af det? Og hvordan gør man det lige?

Læs med i dette indlæg, hvis du gerne vil blive lidt klogere på bloggermarkedsføring, og ikke mindst på hvordan du med fordel kan benytte denne, som en aktiv del af din fremtidige markedsføringsstrategi.

Derfor bør du anvende bloggermarkedsføring

Tilbage i år 2013 læste jeg en undersøgelse der havde fokus på blogs i forbindelse med markedsføring. Den gav mig ret i min formodning om, at bloggere havde en stor indflydelse på forbrugerne i deres købsproces. Allerede dengang var blogs den tredje mest indflydelsesrige ressource i en forbrugers købsproces.

Her i slutningen af år 2014 har vi fået et lidt bredere syn på den traditionelle betegnelse af en blogger. En nutidig blogger bevæger sig på mange sociale platforme og der er derfor mere til en blogger end blot selve bloggen, som formentligt har været grundsten for de fleste.

Min pointe er blot, at du ved at være repræsenteret af de rigtige bloggere, har et stort forspring i forhold til dine konkurrenter.

Forbrugerne benytter blogs i købsprocessen

Forbrugere i form af læsere, følgere og fans af de enkelte bloggere bruger blogs til, at udvælge præcist hvilket produkt, de skal købe. Det handler om tillid til, at bloggeren der følges – kun anbefaler et produkt eller en virksomhed, som de kan stå inde for. Det er derfor umådeligt vigtigt, at bloggerne selv bevarer denne oprigtighed i deres indhold på bloggen.

Blogs kan påvirke købsprocessen hos forbrugerne på flere forskellige niveauer.

  • Blogs kan skabe et behov. Dette ses ofte i forbindelse med modebloggere, som kan skabe trends og påpege must-haves.
  • Blogs kan repræsentere dit produkt eller din virksomhed. De kan være frontfigurer og skabe tilliden til, at dit produkt er et must-have eller din virksomhed er pålidelig.
  • Blogs kan guide i søgefasen. Dette ses ofte i forbindelse med en blogger, som der har behov X og har fundet en løsning på dette. Er man som læser i søgefasen og på udkig efter en løsning, som kan afhjælpe behov X vil man ofte ty til en bloggers anbefaling.
  • Blogs kan afslutte et salg. Anbefalinger af en given butik fra en blogger skaber tillid til, at bloggeren har godkendt denne. Spørgsmål omkring købsalternativer etc. vil ofte blive afhvervet når først bekræftelsen i, at ’butikken er god nok’ – er givet fra bloggeren man følger.

Hvad er dit gain i bloggermarkedsføring?

Forbruger, fan, følger, læser… kært barn har mange navne. I nedenstående liste benævnt med titlen; forbruger.

  1. Branding af din virksomhed og produkter. Branding over for en eksisterende målgruppe eller en potentiel ny målgruppe.
  2. En ny markedsføringskanal, som er baseret på ærlighed og personlige erfaringer. Forbrugerne har ofte en højere tiltro til dette medie end andre medier.
  3. Benyttelse af et medie hvor en allerede eksisterende tillid i mellem mediet og forbrugeren kan overføres til dit produkt eller din virksomhed.
  4. Markedsføring over for et publikum, som har hang til ny inspiration og ser op til mediet dit produkt eller virksomhed brandes i gennem.

Sådan kommer du i gang med bloggermarkedsføring

Tankerne bag bloggermarkedsføring trækker rødder fra relationship marketing og går i al sin enkelt ud på, at opbygge relationer. Relationer der gør, at du kan skabe en tillid til dit produkt eller din virksomhed gennem en tredje part.

De fleste mindre bloggere gør ofte selv en aktiv indsats for, at finde annoncører til deres blogs. Ellers foregår det typisk ved, at du som virksomhed udvælger en række bloggere, som skriver om emner der har en naturlig relation til et eller flere af dine produkter. Kontakt herefter disse bloggere med et tilbud om, at samarbejde på en måde, som både har en fordel for dem og din virksomhed.

Du kan f.eks. tilbyde dem produkter fra dit sortiment, som de selv kan stå inde for og har en reel interesse i. Det er selvfølgelig vigtigt at notere, at de kan beholde disse produkter på betingelse af, at de skriver et indlæg på deres blog. Indlægget kan omhandle en anmeldelse af produktet samt et link til din hjemmeside. Vær’ dog klar på både ris og ros.

En anden tilgang til en blog kunne være, at du tilbyder dem en velskrevet artikel, der omhandler et emne, som vil være relevant for deres læsere. Dette kaldes et gæsteindlæg.

Læs mere om hvordan du kan udvælge de rigtige bloggere til bloggermarkedsføring lige her.

Sådan benytter du bloggermarkedsføring (step-by-step)

  1. Beslut dig for hvorvidt det er dine produkter, din virksomhed eller måske dig selv som person, som skal brandes gennem bloggermarkedsføring.
  2. Beslut dig for hvilken målgruppe du ønsker branding overfor. Afsøg markedet for relevante bloggere på baggrund af fornævnte. Vær kritisk og udvælg nøje hvilke blogs du ønsker at samarbejde med
  3. Følg op på bloggeren og sikre dig, at de får skrevet det indlæg, som du har betalt for. Vær klar på både ris og ros og forsøg derfor ikke, at ’tilpasse indlægget’ til din fordel. Det kan være dræbende for indlæggets budskab overfor forbrugeren.

Har du brug for inspiration til hvor, at du kan finde relevante bloggere, som kan indgå i din fremtidige bloggermarkedsføring? Så ta’ et kig på nedenstående links.

a. Bloglovin.com
b. Google Plus
c. Buzzanova.dk
d. Google.dk/blogsearch
e. Selectedbloggers.dk
f. BloggersDelight.dk

Kunsten at sige nej til en kunde

Christoffer Steenbeck
Kunsten at sige nej til en kunde

Vi kender nok alle til, at det kan være svært, at sige nej. Det kan være et nej til en kollega, kæresten, familien osv. Dem der står dig nært kan være svære at afvise. Vi accepter enten et påtvunget ’ja’ og giver dermed efter for deres ønsker, eller også snakker vi i øst og vest og kommer med alverdens undskyldninger for, at kunne dække over vores uvilje til at sige nej. Det er nok en situation de fleste kan genkende – hvis ikke alle. Læs evt. også et tidligere indlæg jeg har skrevet her på bloggen – Husker du at sige PÆNT NEJ TAK.

Hvad med kunder? Har du viljen og modet til, at sige nej til en kunde i din virksomhed?

En kunde i virksomheden står os næppe lige så nært, som et familiemedlem, en kæreste eller en kollega – dog er kunder en stor del af en iværksætters hverdag – hvis ikke ens liv. Det er kunderne, som giver penge i kassen, og det er dem, der spreder det gode rygte om ens arbejde eller produkt i eget netværk. Som iværksætter kan det derfor være lidt svært, at se hvorfor man egentligt burde sige nej til en kunde. Ikk’ sandt?

DET SKAL DU!

Fyr din kunde og yd god kundeservice

Som nævnt i forrige afsnit, kan det som iværksætter, være utroligt svært, at sige nej tak til en ny kunde. Dog skal man huske på, at god kundeservice også er, at kunne sige nej til en mulig kunde, hvis man som leverandør af en ydelse eller produkt ikke er sikker på, at man kan leve op til kundens forventning.

Der er ingen tvivl om, at kundeservice i sig selv er en udefinerbar størrelse, som alle taler om og som vi alle kan være dybt uenige om hvad er. Med andre ord er er kundeservice nok et felt, som vi alle kan have en holdning til.

I min optik er definitionen på ’god kundeservice’; at give kunden en bedre oplevelse end de forventer – så kunden oplever en merværdi!

Hvori ligger den gode oplevelse så?

Vi har alle en idé om hvad god kundeservice og en god oplevelse kan være. Det den ene kunde oplever som en positivt oplevelse og derved som god kundeservice, kan den anden kunde opleve som forventet og derved ikke synes det er andet – end forventet.

Som iværksætter med stort ’I’ har jeg selv tidligere været meget fokuseret på, at betjene enhver mulig kunde bedst muligt. Stor som lille. Som iværksætter kan vi dog ofte være fokuseret på her og nu salg. Et salg der ofte er drevet af et ønske om en høj omsætning. Det er dette mindset, som vi skal omstille os på.

Kundeservice er dog ikke spor svært. Kan man som sælger give en nuværende- eller måske kommende kunde en følelse af troværdighed og ikke mindst indlevelse i kundens virksomhed bliver de ofte mere loyale kunder. Måske kunden ikke køber din ydelse eller produkt her og nu, men så kan det tænkes, at komme engang i fremtiden.

Et eksempel fra hverdagen

Jeg har gennem tiden haft en del webshops, som jeg har bygget mine erfaringer på. Jeg har derfor en idé om, at jeg har fået opbygget en klar profil på kunden, som jeg med ro i sindet bør sende videre til en konkurrent eller bør hjælpe på anden vis.

Et helt konkret eksempel. En kunde ringer med spørgsmål til en stol. Denne specielle stol har i øvrigt været i restordre hos leverandøren gennem 3 måneder. Gennem samtalen fornemmer jeg, at kunden har haft en lignende bestilling hos en anden forhandler. Kunden presser på for at få mig til, at nævne en leveringstid. Netop fordi, at jeg har en viden om, at denne stol har været i restordre gennem flere måneder, er mit svar til kunden klart; jeg kan ikke give en præcis leveringstid. Vi aftaler dog, at kunden bestiller stolen på hjemmesiden og vi derefter afventer svar fra leverandøren.

Der går 4 timer og der er svar fra leverandøren. Leverandøren meddeler, at den kan leveres om 4 uger. Kunden får besked. Alligevel ringer kunden kun 1 uge efter bestillingen er lagt og rykker for status. Kunden kan samtidig se, at beløbet for varen er trukket på hans konto – hvilket det SELVFØLGELIG ikke er. Banken har reserveret beløbet på kundens kort – hvorfor det øjensynligt fremstår som ’trukket’ på kundens kontoudtog. Dette har man som webshopejer ingen kontrol over. Alligevel er det webshoppen der får problemet.

Anyway. Kunden er nu oppe i det røde felt og vil have varen nu, som i lige nu. Kunden oplyser samtidig, at der står 1-2 dages leveringstid på hjemmesiden. Kunden læser dog ikke videre, at det i øvrigt kun gælder lagervarer. Kunden glemmer tilmed vores tidligere korrespondance for blot 1 uge siden vedr. netop denne ordre. Leveringstiden var blevet oplyst til 4 uger for denne stol. Hvilket kunden accepterede.

Jeg tilbyder selvfølgelig, at vi kan annullere ordren da der på dette tidspunkt fortsat er 3 uger til, at stolene kan leveres. Kunden truer med Trustpilot, Forbrugerombudsanden og ’kontakt til medierne’. Med ro i sindet tager jeg en rask beslutning. Jeg sender kunden en utrolig venlig mail med besked om, at varen desværre ikke kan leveres fra os. Jeg medsender samtidig links til 5 andre webbutikker, som kunden kan købe selvsamme stol hos. Dertil et telefonnummer på den danske leverandør af stolen. Jeg hører herefter intet fra kunden.

Da jeg allerede havde lagt ordren på stolen hos min leverandør – kom den til mit lager efter 4 uger. Dagen derpå, at stolen er modtaget på mit lager, lægger selvsamme kunde ordre igen. Kunden bestilte tilmed en masse ekstra; 2 puder, en lampe og et par andre småting. Ordren blev lagt kl. 11.07, ordren blev gjort klar til afsendelse kl. 13.11 og ordren blev afhentet af Danske Fragtmænd omkring kl. 15.

Der er ingen tvivl om, at kunden gik fra købsoplevelsen med en positiv oplevelse og en følelse af, at have oplevet god kundeservice. Dette til trods for, at den oprindelige ordre egentligt blev annulleret med en venlig mail.

Jeg kan varmt anbefale alle erhvervsdrivende at tage skridtet. Det kan virke som et stort skridt, men samtidig kan det være en virkelig befriende oplevelse, som i sidste ende kun vil gavne din forretning. Man skal dog ALTID have i mente, at det skal gøres med stil.

Hvad enten du takker nej til ordren før den er lagt eller ’fyrer’ en eksisterende kunde; så skal det gøres på en professionel og pålidelig måde. Løb ikke fra allerede indgåede aftaler og hold dig til aftalen/kontrakten. Vær ikke blank for, at fortælle kunden hvorfor du tager netop denne beslutning. Du skal nok ikke forvente, at du får sympati for din beslutning, men det kan give en værdifuld respekt og eventuelt en ordre fra selvsamme kunde engang i fremtiden – på andre vilkår.

I bund og grund handler det nok blot om, at man skal takke nej til kunder, som man ikke formår, at give en bedre oplevelse end de forventer – så kunden oplever en merværdi!

Pakkehotel X Do’s And Don’ts

Christoffer Steenbeck
Pakkehotel X Do's And Don'ts

Pakkehotel, lagerhotel, pluk og pak… kært barn har mange navne. Jeg har gennem min tid, som webshopejer, været en del af slagsen i gennem. Mine erfaringer med pakkehoteller er på både godt og ondt. Jeg håber derfor, at dette indlæg – proppet med mine erfaringer – kan hjælpe dig der overvejer et pakkehotel bedre på vej. Jeg har begået mange fejl, som du her får serveret på et sølvfad. Undgå dem og lær’ af dem!

Pakkehotel – indflytning

Du tænker måske, at denne del er piece of cake. Det er det vel i og for sig vel også, men der er nogle faldgruber, som du virkelig bør være opmærksom på. Du er her på vej til, at indgå et samarbejde med et andet firma, som i princippet har “pant i dine varer” da de ligger på deres lager. Tænk dig godt om.

Sammenligning en indflytning på et pakkehotel med, at flytte ind i et nyt lejemål. ALT skal dokumenteres, skrives ned og aftales. Dette inden, at den første palle triller ind på dit nye pakkehotel.

>> Optæl AL materiel du medbringer. For nogen vil dette punkt formentligt kunne ses, som overflødigt og småligt, men står du i den anden ende og skal flytte ud vil du takke mig. Noter absolut ALT. Antal paller du flytter ind med, antal ruller med tape og pakkefilm du overdrager, antal palleløftere, kassefyld, papkasser, tapedispensere, labelruller til fragtlabels, hobbyknive, computere, printere osv.

> Hvorfor? Fordi; når du står i den anden ende og skal flytte ud kan du være sikker på, at dit pakkehotel nok skal tage sig betalt for ALT. Det er derfor vigtigt, at notere hvad du har bidraget med og selv medbragte ved indflytning. Der er intet værre end, at skulle blive faktureret 20 kr. per taperulle, 25 kr. per palle, 40 kr. per indpakket palle osv. Det kan virke utroligt småligt for nogen, men omvendt vil det vende din oplevelse med et pakkehotel, som du ellers har været tilfreds med. Trust me!

>> Optæl dit varelager! Tæl op helt ned til mindste artikel og få en underskrift fra dit pakkehotel på, at de ‘overtager’ det optalte lager. Til dette punkt vil du formentligt tænke; selvfølgelig. Sådan! Husk dog lige, at få den underskrift.

> Hvorfor? Er pallerne først rullet ind på dit pakkehotel, pakket ud og sat på hylder vil det efterfølgende være utroligt svært for dig, at bevise hvad der ‘burde have været på lageret’ ved indflytning. Flyt derfor først ind; når dit nye pakkehotel har tid til, at optælle dine varer – såfremt de ønsker dette. Gør samtidig dit pakkehotel opmærksom på, at de hæfter for de varer de modtager til lageret og har skrevet under på. Uanset om de selv vil lave en optælling eller ej.

>> Hvad koster dit pakkehotel? Sørg for, at alle dine udgifter til dit nye pakkehotel er aftalt på forhånd. Hvad koster ordrehåndtering, modtagelse af varer, paller der opbevares, reoler hvor dine varer står, optælling af dine varer osv. Sørg for, at alle priser står nævnt i kontrakten. Det skal ikke være muligt for dit pakkehotel, at tilføje ekstra udgifter på dine fakturaer efter eget ønske.

Pakkehotel – kontrol over daglige rutiner

>> Adgang til lageret. Hvem har adgang til lageret? Jeg har selv i flere omgange oplevet følelsen af, at man lægger lageret fra sig med tanke på, at lade nogen andre håndtere det. Det er bestemt ikke sjovt. Den daglige håndtering af varer har for mig været det afbræk i hverdagen, som fik mig væk fra rutinen og gjorde det, at have en webshop til en sjov opgave. Når først lageret ligger et andet sted kan man hurtigt miste følelsen af, at man rykker varer over disken – og ligeså hvad man egentligt sælger… Sørg derfor for, at du ALTID har adgang til dit lager – uden undtagelser. Det er ikke en selvfølgelig hos alle pakkehoteller; så sørg for, at du har dette noteret i kontrakten! Det er ligeså også rart, at kunne hente produkter til fotografering, giveaways osv. – uden, at skulle betale lageret for håndteringen.

>> Hvem betaler chargeback – grundet uretmæssige hævninger. Dette er formentlig ikke et punkt, som du tænker er aktuelt, at tage op med dit pakkehotel, men overvej det alligevel… Det gennemsnitlige pakkehotel håndterer mange hundrede ordrer om dagen – og fokus fra den enkelte ordre kan derfor hurtigt forsvinde. Din ordre er blot én i bunken, som skal ekspederes i løbet af dagen. Får lageret ved en fejl lavet en fuldendt-status på en ordre, som ikke skulle have været fuldendt – vil det resultere i, at der laves en hævning. Ofte vil du høre fra kunden, som undrer sig over hævningen når der ikke er kommet en pakke, men det kan også ske, at du aldrig hører fra kunden. Kunden laver en indsigelse til banken og du får et chargeback gebyr (pt. 250 kr. hos NETS) på din næste afregning fra din betalingsudbyder. Hvem skal betale dette gebyr?

>> Håndtering af pakkefejl. Har kunden bestilt en hvid lampe og lageret sendt en blå, har kunden bestilt 6 dåser voks og kun modtaget 1 – eller omvendt, har kunden bestilt en shampoo på 1000 ml og modtaget en på 250 ml – eller omvendt osv. Der findes et hav af forskellige pakkefejl, som kan opstå når en ordre ekspederes fra ens pakkehotel. Aftal hvem der gør hvad og hvordan. Sender du blot kunden videre til lageret telefonisk eller per mail? Skal du tage dig af kommunikationen og sikre dig, at der skrives en opfølgning til lageret med besked på hvad der skal ske? Kunden skal være glad og der skal rettes op på pakkefejlen hurtigst muligt… Det er derfor vigtigt, at dette punkt er noteret så der ikke opstår misforståelser når en pakkefejl opstår og den skal løses.

>> Hvem hæfter økonomisk for pakkefejl? De fleste vil formentligt blot sige, at det gør lageret… Der er dog mange forskellige former for pakkefejl, som du skal gardere dig mod. Der er dem lageret kan står for og dem du kan stå for. Pakkefejl fordi der er plukket forkert på lageret, pakkefejl fordi et varenummer på produktets emballage og i din backend/ordreseddel ikke stemmer overens, pakkefejl fordi ordresedlen ikke gør det klart hvad der skal pakkes osv. Hvem skal betale for de pakkefejl? Sørg for, at nedfælde ovenstående situationer samt alle andre situationer som du kan komme i tanke om. Hvem hæfter økonomisk for de forskellige pakkefejl – dig eller dit pakkehotel? Aftal eventuelt en bagatelgrænse for hvornår lageret blot håndterer fejlen for din regning, en accepteret fejlmargen på 1-2% månedligt eller om lageret måske skal dække alle pakkefejl – stort som småt? Undskyldes pakkefejl fra dit pakkehotel med, at dit system halter efter – så få det løst. Bed dit pakkehotel lave en liste over punkter, som de mener skal klares fra din ende og få det så fikset – nu er bolden igen på deres banehalvdel når det kommer til pakkefejl. Det kan være større skrift på ordresedlen der pakkes efter, nemmere udprintning af ordrer osv. Undskyldninger er der rigeligt af… ;-))

Pakkehotel – du kan tabe penge på dit pakkehotel

>> Hvem hæfter for, at returvarer er gangbare? En kunde bestiller et produkt og returnerer det igen. Når produktet sendes ud til en ny kunde, som har bestilt selvsamme produkt kommer der en mail retur med besked om, at produktet er defekt eller beskadiget. Hvem hæfter for det defekte produkt? Sørg for, at du fortæller dit pakkehotel, at de hæfter for returvarer. Det er dit pakkehotels opgave, at tjekke om returvaren er i god stand, uden mangler og samtidig vurdere om det kan sælges igen. Skriv det ned i kontrakten! Der er intet værre end, at stå med en bunke varer, som du ikke kan sælge fordi det er defekte returvarer. Denne post kan hurtigt blive stor i dit regnskab! Lageret vil måske undskylde med; “Det må være sket i posten”, “sådan modtog vi den fra din leverandør” osv. Bottom of line; lad dit pakkehotel hæfte for defekte varer, som er kommet til dit lager – såfremt de ikke gør dig opmærksomme herpå – det er kun rimeligt!

>> Håndtering af produkter og dets emballage. Dit pakkehotel skal behandle dine varer godt og passe på dets emballage. Besøger man et lagersalg med 2. sorteringsvarer må man næsten altid forvente, at hjørnerne på emballagen er mast og bølgepappet er krøllet grundet fugt. Det er dit pakkehotel, som skal stå for den daglige håndteringen af dine værdifulde varer. Dette inkluderer ligeså en god behandling af dets emballage. Produkter der ligger i kasser med maste hjørner, lokationsnumre påskrevet med sprittusch for intern håndtering på dit pakkehotel og lignende duer ikke! Det forringer dine produkters værdi. Sørg derfor for, at dit pakkehotel behandler dine produkter med respekt. Skriv ned i kontrakten, at dit pakkehotel, til en hvis grad, hæfter for produkter med en ødelagt emballage, at der IKKE må skrives på emballagen osv. Synes du, at punktet virker overflødigt? Den dag du står med en lampe til 10.000 kr., som du ikke kan sælge – netop fordi, at emballagen er ødelagt – vil du forstå det. Ingen forærer en dyr bryllupsgave, som er præsenteret i en tarvelig og defekt emballage. Dåser med te der er defekte fordi, at de er blevet tabt på gulvet – kan heller ikke sælges. Dine varer ryger ned og bliver en 2. sorteringsvare grundet en grim emballage… Lov mig, at du husker dette punkt – du taber penge her!

>> Defekte varer. Hvad sker der med dem? Kan en defekt vare sælges? Med tanke på ovenstående tekst vil svaret være et ‘nej’ – og dog. Har du lavet en aftale med dit lager om, at de køber de defekte varer de hæfter for er det selvfølgelig theirs to keep, men ellers er det jo dine varer. Sørg derfor for, at du får besked fra lageret når der er defekte varer. Bed dem lægge produkterne i en kasse, som du senere hen kan bestemme hvad der skal ske med. Jeg har gennem tiden haft en del poser med te der har været hul på og emballage der har været ødelagt ved leverancen fra leverandøren og derfor blot erstattet uden returforsendelse af de defekte varer. Du skal selvfølgelig løbende have besked fra lageret når der er defekte varer – du kan jo ikke tjekke leverancerne eftersom, at du ikke står der fysisk. Er du ikke så heldig, at du har fået din aftale i hus om, at de hæfter for defekte varer – så bed dem give dig besked hver gang de opdager et defekt produkt. Det er måske småpenge du kan få for varerne, men du kan trods alt bruge dem til giveaways eller lignende. Jeg har selv ærgret mig over, at mine defekte varer er ‘forsvundet’ på mit seneste pakkehotel. Øv.

Pakkehotel – derfor dette indlæg

Jeg har i ovenstående tekst forholdt mig neutralt til emnet og til konstruktiv kritik. Jeg har gennem tiden arbejdet med en del forskellige pakkehoteller og derigennem oplevet mange situationer, som jeg tænker næsten måtte have kunne været håndteret anderledes. Jeg har lært af mine erfaringer med de tidligere pakkehoteller og ved nu præcis hvilke punkter, som død og pine skal være en del af den næste kontrakt jeg måtte skrive med et pakkehotel.

Overordnet set gælder det blot om, at få skrevet alle tænkelige situationer ned for herefter, at notere ud for dem hvordan de håndteres når de opstår. Således slipper du og dit pakkehotel for en masse administration. Vær’ kreativ når denne liste skal udarbejdes… Du vil blive overrasket over hvor mange forskellige situationer der rent faktisk kan opstå – når du har et pakkehotel til, at stå for din daglige ordrehåndtering.

Uanset om det er dig selv eller dit pakkehotel der står for den daglige ordrehåndtering – vil der opstå pakkefejl på den ene eller anden måde. Det handler dog blot om, at sikre sig, at samme fejl ikke opstår 2 gange. Fortæl lageret hvad de har gjort galt og tag samtidig i mod kritik, som du kan rette op på i din ende. Det er i sidste ende et samarbejde mellem dig og dit pakkehotel, som skal lykkes!

Pakkehoteller er der nok af og du er attraktiv for dem alle. Undersøg derfor markedet grundigt og find den samarbejdspartner, som er villig til, at udarbejde en fornuftig kontrakt med dig. Vælg dit pakkehotel med omhu… Det er bestemt ikke en billig affære, at flytte fra pakkehotel til pakkehotel!

Blogger X Bevar Din Integritet

Christoffer Steenbeck
Blogger X Bevar Din Integritet

Dette indlæg er tænkt, som et lille wake-up call til dig der blogger. Blogger du om alt mellem himmel og jord – måske fordi, at der er penge eller produkter i det? Så læs det her indlæg og behold din integritet ift. bloggen og dig selv, som personen bag…

Har du en blog ved du helt sikkert alt om, at blive tilbudt alverdens himstregimser og oplevelser – i massevis – hver dag – mange gange om ugen… Jeg vil dog anbefale dig, at holde tungen lige i munden når du udvælger hvad du takker ‘ja tak’ til.

Blogger – derfor bør du tænke dig om

Følger du med i de store blognetværk vil du hurtigt kunne se, at der ofte køres kampagner, som er nøje tilrettelagt og delt ud blandt bloggerne i netværket. Det er ikke længe siden, at et af de større blognetværk kørte en kampagne for Secretescapes.com… Pludselig var der 10-15 bloggere, som alle ‘elskede secretescapes.com’ – uden forbehold eller bagtanker. Det var blot ‘det bedste sted, at se efter billige rejser og ophold’. Really? ;-))

Indlæggene var selvfølgelig fordelt ud over 10-15 dage således, at det så naturligt ud. Kampagner der køres hos de store netværk er selvfølgelig planlagt så annoncørerne opnår det bedste resultat og får mest muligt for deres reklamekroner… Det er i og for sig vel også helt fint, MEN…

… mit ‘MEN’ kommer når en blogger skriver om ‘verdens bedste frisør’, ‘verdens bedste skønhedsklinik’, ‘verdens bedste hårprodukter’, ‘verdens bedste webshop med tøj’ etc. – og kort tid efter har skiftet ‘holdning’ og skriver om en ny ‘verdens bedste frisør’, ‘verdens bedste skønhedsklinik’, ‘verdens bedste…’ – kan du se hvor jeg vil hen med indlægget?

Jeg formoder, at dine læsere besøger din blog fremfor én af de tusind andre mulige – netop fordi, at de ser et ‘forbillede’ i dig eller måske kan identificere sig med dig; din livsstil, dine holdninger, dine interesser etc.

Bottom of line: Du forvirrer dine læsere og mister din integritet ved, at skifte holdning som vinden blæser <3

Disclaimer: Indlægget her skal selvfølgelig ikke ses, som en måde, at camouflere sponsoreret indhold på, men mere som et indlæg der kan give dig stof til eftertanke. Er indholdet sponsoreret skal det selvfølgelig fremgå af dit indlæg.

Blognetværk X Earn For Bloggeren

Christoffer Steenbeck
Blognetværk X Earn For Bloggeren

Kære blognetværk. Du skal oppe dig for, at følge med i fremtiden. Jeg har tidligere givet dig en guide til Fremtidens Blognetværk. Det er netop denne guide, som jeg i en række indlæg her på bloggen vil følge op på. Du vil få en række konkrete eksempler på hvad du burde have gjort allerede igår. Free of charge <3

Produkter, produkter, produkter og atter produkter… Det er nok de færreste bloggere, som blogger for deres blå øjnes skyld – ihvertfald i længden. De fleste bloggere føler sig formentligt specielle når de får mulighed for, at modtage en række spændende produkter, som de kan skrive om. I sidste ende er det jo ikke ‘penge’. Det er derfor vigtigt, at man, som blognetværk også kan tilbyde mere end det… Et blognetværk kan ikke leve af produkter af alene. Mon bloggeren kan eller vil det i længden?

Blognetværk – gå det ekstra stykke

Bloggerne i jeres netværk er jeres akilleshæl. De skal plejes, nurses, føle sig godt tilpas og ikke mindst ‘betales’ for det arbejde de udfører – ellers kan de blot skifte blognetværk…

Skriveteknik. Der findes et hav af bloggere derude, som ikke formår, at kende forskel på et punktum og et komma – eller måske slet ikke ved hvad det er… Måske de ikke har fulgt så godt med i skolen, men hvor om alt er vil det i længden ikke være specielt charmenrede for en annoncør, at se sit brandnavn stavet forkert eller måske sin ‘betalte reklame’ smækfyldt med stavefejl og dårligt sprog. I samme ombæring bør I, som blognetværk sikre, at der bliver installeret et plugin hos bloggeren, som tager de værste stavefejl! Giv jeres bloggere et bedre udgangspunkt med kurser i skriveteknik, grammatik etc. Brug evt. lidt resource på en der kan følge op på bloggernes indlæg.

Inspirer egne bloggere ved, at invitere andre bloggere. Alle bloggere vil formentlig fra tid til anden opleve en skriveblokering. Sørg derfor for, at jeres bloggere bliver motiveret og løbende får inspiration. Drop foredraget med fagpersonen og få et friskt pust ind i netværket. Det kan gøres på mange måder. Få kontakt til et svensk blognetværk og inviterer en blogger herfra til Danmark. Send samtidig en fra jeres eget blognetværk til Sverige. Få en top-blogger i eget netværk til, at holde foredrag for de andre. Afhold workshops hvor man går i dybden med et par blogs i netværket – selvfølgelig med fokus på konstruktiv kritik.

Uddan jeres bloggere. Jeres bloggere er jeres ansigt ud af til. Skriver de dårligt, kommer de ikke frem i Google på deres emner, sejler deres billedredigering fuldstændig eller formår de blot ikke, at komme ud til deres læsere på den rigtige måde? Så fortæl dem hvordan de gør! De repræsenterer jer, som blognetværk!
Det kan gøres på mange måder. Få en person med speciale i søgemaskineoptimering ud, at holde et foredrag med fokus på skriveteknik ift. søgemaskineoptimering. Enhver med forstand på dette emne vil formentlig hurtigt kunne se en idé i, at gøre dette gratis. Her tænker jeg på indgående links og mentions; når eventet er ovre og bloggerne skriver om det.
Inviter en aktuel journalist, som skriver i et lækkert sprog og få denne til, at fortælle om hvordan man kommunikerer med sine læsere.
Inviter en repræsentant fra et PR bureau. Lad dem fortælle om deres egne kunder og lad dem netværke med jeres bloggere. Det kan med garanti give en masse gode oplevelser for bloggeren. PR bureauet vil samtidig kunne se en win-win situation i, at have nogen bloggere der kan inviteres til deres events i fremtiden.

Blognetværk X Keep It Simple

Christoffer Steenbeck
Blognetværk X Keep It Simple

Kære blognetværk. Du skal oppe dig for, at følge med i fremtiden. Jeg har tidligere givet dig en guide til Fremtidens Blognetværk. Det er netop denne guide, som jeg i en række indlæg her på bloggen vil følge op på. Du vil få en række konkrete eksempler på hvad du burde have gjort allerede igår. Free of charge <3

Blognetværk – det skal være nemt, at komme igang

Der findes efterhånden en del blognetværk i Danmark og det gælder derfor om, at skille sig ud fra mængden. Måske gøre det andre gør, men blot gøre det endnu bedre. Der findes pt. kun et stort kommercielt blognetværk, som benytter sig af en ‘easy to market’-strategi; Bloggersdelight.dk. Hos Bloggersdelight.dk kan en blogger oprette sig på 5 minutter og publicere den første post indenfor 10 minutter…
Dertil kommer selvfølgelig Blogspot, WordPress osv. I dette indlæg holder jeg fokus på de direkte kommercielle.

Det kan gøres utroligt nemt! Har man ikke midlerne til, at starte sådan en motor op eller ønsker man først, at se hvordan sådan et setup kan øge ens blognetværk gevaldigt i antal bloggere – kan det gøres for et par hundrede kroner om måneden hos en ekstern partner. Har I styr på den tekniske del af WordPress kan man også benytte sig af en gratis funktion, som er indbygget i Wordress; WordPress Multisites – læs her hvordan du gør. Alternativet er, at købe et lignende hosted system fra f.eks. wpmudev – se det her.

Det handler i bund og grund om, at Fie på 14 år skal have mulighed for, at oprette en blog her og nu. Det er der kun et blognetværk der har luret. Det er sådan de kommer i stald inden de bliver ‘store’ og hvorfor enkelte blognetværk har overhalet de andre…

Blognetværk – det skal I kunne

En rækkke standard designs – den røde tråd. Det duer ikke, at alle 100 bloggere har hver deres mere eller mindre mislykkede design på bloggen. Skab en række standard designs og tilbyd dem til alle i netværket. Skab dem med udgangspunkt i ønsker og tanker fra eksisterende bloggere i netværket. Så kan man ihvertfald ikke gå helt galt i byen fra starten af.

24-timers teknisk support. Realistisk? Måske eller måske ikke. Det handler i bund og grund blot om, at få en blogger i hus og få ham/hende til, at føle sig tryg i netop jeres netværk. Drop snakken om webhotel, server, wordpress installation, plugins, a-records for domæner, domæneopsætning osv. Keep it simple! Sørg for, at bloggeren ved, at I står bag ham/hende og er klar hvis det skulle gå galt på bloggen. Har I først klaret en fælles platform for jeres bloggere – vil I have minimeret jeres omkostninger til ’24-timers tekniks-support’ med 99%. I skal jo reelt set kun rette et sted og ikke på alle 100 blogs enkeltvis… Se det er smart!

Sikkerhed i teknikken. Sørg for, at fortæl bloggere om sikkerheden ved, at vælge netop jeres netværk. Det kan være fokus på backup af bloggerens kæreste eje; selve bloggen. Sikkerhed i, at bloggeren altid kan få hjælp til det tekniske. Sikkerhed i, at bloggeren altid har en direkte kontaktperson, som rent faktisk har en interesse i bloggeren – ikke kun økonomisk.

Tilbyd eget domæne, som en gestus. De fleste bloggere ønsker deres eget domæne på sigt. Har I lavet et setup med WordPress Multisites koster det jer kun 45 kr. for selve domænet. Dertil et par flueben i en backend og bloggeren er kørende på eget domæne. Det er ikke mere kompliceret og behøver bestemt ikke tage en arbejdsdag for en tekniker, at sætte op.

Fremtidens blognetværk

Christoffer Steenbeck
Fremtidens blognetværk

Der findes efterhånden en hel del blognetværk, som alle minder mere eller mindre om hinanden. De spænder alle bredt og tilbyder de ’samme bloggere’. Moren med barn, den unge der går i byen, fitnessfreaken, den kreative pige med en masse DIY projekter over i bloggeren der kun lægger billeder op. Idéen om blognetværk er fortsat rigtig god, men den kræver nytænkning og fornyelse.

Reklame-bloggeren er gennemskuet

Bloggeren der den ene dag skriver om proteinpulver, næste dag om tøj, så smykker, lidt cremer, barberskrabere etc. er gennemskuet. Hvem gider læse reklamer?

Der er selvfølgelig fortsat læseren der falder i og virkelig tror, at bloggeren selv bruger produktet, har en reel interesse i produktet og ville anbefale det selvom de ikke blev betalt for ’at synes om det’… Dog er denne type læsere i mindretal. De fleste læsere har gennemskuet den gængse reklame-blogger og søger nye græsgange. Dette til trods for, at standardteksten i de fleste reklame-bloggeres ’om mig’ lyder; ”Jeg skriver kun om ting jeg selv holder af”…

Der er derfor brug for fornyelse, nytænkning og nye idéer til det klassiske blognetværk-setup. Blognetværkene bliver nødt til, at bevæge sig med tiden og ikke hænge fast i fortiden. Den gængse reklame-blogger holder nok ikke længe endnu. Måske fremtiden slet ikke handler om, at blognetværk skal eksistere? Måske finder bloggerne ud af, at de har en høj værdi i sig selv og at ’teknikken man får’ hos et blognetværk, ikke er det aktuelle cut værd, når reklamekronerne skal deles i porten. Fremtidens blognetværk skal oppe sig og kunne noget mere end blot, at skaffe produkter og reklamer til reklame-bloggeren, som er gennemskuet…

Sats på flere platforme

Med tanke på, at de danske blognetværk ikke endnu har fået øjnene op for andre platforme end klassisk blogging er foruroligende. Tænk nyt!

Der findes et hav af sociale platforme, som kan genere trafik til selve hovedplatformen, men samtidig også være aktuelle platforme for annoncører. Instagram, Google Plus, Facebook Pages, Twitter osv. Platforme, som enhver profil bør bevæge sig på sideløbende med deres hovedplatform. Der vil kunne være en nem synergieffekt forbundet med, at bevæge sig på flere platforme. Både ift. skabelse af trafik til hovedplatformen – og selvfølgelig også mht. søgemaskineoptimering.

Har man et ønske om, at være annoncør hos de nuværende blognetværk, vil man få tilbudt en kampagne der kører på klassisk blogs. Hvorfor dog ikke rykke lidt videre og tilbyde reklame på Instagram, Google Plus, Facebook Pages, Twitter etc.? Ofte er undskyldningen, at man ikke kan tracke performance ligeså godt på disse platforme, men det er der råd for. Læs f.eks. her i et tidligere blogindlæg hvordan man kan tracke performance med en række forskellige analytics værktøjer til Instagram.

Det er selvfølgelig vigtigt, at kunne spore performance for en kampagne, men det skal ikke være en begrænsning for, at prøve nye muligheder. Tilbyd det til annoncører, start stille og roligt op – aftal med annoncørerne, at I får besøgstal, salgstal etc. så der er noget at arbejde videre med overfor andre kunder – der måske også kunne have en interesse i, at markedsføre sig andre steder end hos den gængse reklame-blogger.

Reklame-bloggeren som linkkatalog

Bevæger man sig ind på blogs tilknyttet de store blognetværk, vil man hurtigt opleve, at stortset alle indlæg omhandler produkter, ’oplevelser’ eller lignende, som kunne have karakter af fænomenet; ’betalt for, at synes om’. Det er næsten synd. Den traditionelle blogger, som skriver fra hjertet, er en uddøende race.

Skærer man ind til benet, vil de fleste blogs i disse større netværk, kunne tolkes som linkataloger for annoncører. Anmeldelser med links, oplevelser med links og slutteligt give-aways med links. Et langt katalog med links til diverse annoncører, som måske i fremtiden kunne tolkes af Google, som ’købte links’…

Søg bredt og find nye upcomers

Blognetværk får løbende tip fra læsere, søger selv markedet tyndt for traditionelle bloggere og modtager ligeså ’ansøgninger’ om optagelse i deres netværk. Der er dog ikke, til dato, tradition for, at man kigger bredere efter upcomers.

Blognetværkene går dermed glip af helt nye muligheder for medier, som de kan tilbyde deres annoncører. Jeg har gennem tiden fundet et hav af Instagram profiler, Facebook Pages og Twitter brugere der kunne være aktuelle, at markedsføre sig hos.

Få mindre annoncører – og mange af dem!

Der er ingen tvivl om, at de store blognetværk tager sig godt betalt for, at agere reklamebureau og kontakt mellem en profil og en annoncør. Profilen, som måske ikke helt selv ved hvordan de skal gribe det an, vil få præsenteret en række kampagner de skal blogge om og dermed får de lidt penge for dette. Ofte er det dog selve blognetværket, som skummer fløden.

Som annoncør, behøver man ikke altid en fancy kontakt hos et blognetværk, som ofte blot er et fordyrende mellemled. Der er helt sikkert nogen situationer hvor det er nødvendigt og ønsket, men størstedelen vil formentlig ikke behøve den hele store forkromede løsning og en kontakt i jakkesæt.

Det handler om, at skære ned på blognetværkets udgifter og skabe en platform der gør det muligt for annoncører selv, at skabe kontakten til profilerne og få en kampagne sat i gang.

En simpel måde kunne være, at lave en adgang til et område kun for annoncører. Her skulle det være muligt, at sortere profiler efter pagerank, antal besøgende, målgruppe, hyppighed for indlæg, hvilke platforme der arbejdes på osv. Disse data skulle selvfølgelig hentes automatisk med diverse værktøjer og præsenteres på en overskuelig måde for annoncører. Hermed vil en annoncør kunne udvælge de profiler, som kunne være interessante for netop deres kampagne. Det kunne ligeså være en anledning til, at den enkelte profil skrev lidt om hvad de kunne tilbyde en annoncør og hvad de er interesseret i.

Lad selv annoncøren lægge opgaver op og lad herefter den enkelte profil byde ind på de opgaver, som de rent faktisk selv har en interesse i. Profilen vil her selv kunne komme med idéer og vinkler på reklamen, som den enkelte profil ved virker for netop sine læsere. Kontakten i jakkesættet, hos blognetværket, har formentlig en overordnet idé om dette, men ikke med samme dybde.

Ønsker blognetværket ikke helt, at miste kontrollen, kunne de eventuelt selv godkende alle opgaver der lægges op – og holde hånd i hanke med, at profilen udfører arbejdet. Ovenstående model vil dog kunne være utroligt omkostningseffektiv. I sidste ende vil det kunne betyde, at man kunne en tilbyde en lavere pris for annoncøren, et større cut til profilen og et mindre til blognetværket. Dette kan lade sig gøre i det, at ovenstående model storset ikke kræver noget manuelt arbejde fra blognetværkets side.

Ønsker man, som annoncør, en mere koordineret kampagne, skal det blot gøres muligt, at stille krav om, at profilerne man måtte vælge at samarbejde med, lægger indlæg op forskudt for hinanden. Det kunne være indlæg fordelt over x-profiler over x-antal dage. Dermed vil man selv kunne gøre arbejdet, som blognetværket i jakkesæt tager sig ekstra betalt for.

Boost Jeres bloggere

Sverige er langt foran Danmark når det kommer til udvikling at blognetværk. En klassiker, som de danske blognetværk har adopteret, er et banner i toppen, som viser 5-6 andre blogs, som måske/måske ikke er relateret til den man rent faktisk læser. Det er en smart ting, som formentligt gør, at man kan rykke lidt rundt på trafikken – internt i eget blognetværk.

Blognetværk lever ofte på, at de kan skabe trafik internt til og fra deres egne profiler. Dette er selvfølgelig smart og kan booste nye profiler. Det handler dog ligeså meget om, at skabe ny trafik til netværket udefra og ikke blot kannibalisere på de profiler, som selv tiltrækker sig trafikken udefra.

Boost den enkelte profil og gør lidt for dem. Køb Adwords, opsæt remarketing kampagner, tilbyd kurser i skriveteknikker med tanke på søgemaskineoptimering, Facebook annoncer etc. Guide dem eventuelt også til brugen af sociale medier såsom Instagram, Twitter, Google Plus, Facebook Pages etc.

Fordelene er mange. Den enkelte profil vil blive dygtigere, få mere trafik og i sidste ende gavner dette jo annoncøren, profilen – og selvfølgelig blognetværket der tjener penge på dem begge.

Profil – vær kritisk og stil krav til dit blognetværk!

Der findes et hav af blognetværk og de gode profiler kan stortset vælge og vrage som de lyster. Er du en god profil med noget at byde på, er det derfor vigtigt, at stille krav til standardkontrakten man får stukket i hånden. Vær sikker på, at du får det rigtige cut af reklamekronerne når de skal fordeles. Et blognetværk er selvfølgelig en virksomhed der skal tjene penge, men de fleste gør det til rocket science, at skulle videredelegere en opgave. Det kan gøres smartere og mere omkostningseffektivt.

Med risiko for, at negligere store og dyre custommade systemer hos de gængse blognetværk, kommer min holdning dog hermed alligevel.

Det er selvfølgelig en kæmpe fordel, at kunne kaste sig over blogging fra første dag. Kun at skulle fokusere på, at skabe indhold og intet mht. teknikken. Det kan dog i sidste ende være en utroligt dyr løsning. Kobler man sig først på et blognetværk, vil indholdet være utroligt svært, at få med sig senere hen – når man opdager at man selv kan. Opsætning af WordPress, som er det mest brugte system til blogging, på et webhotel og tilpasning af design står ikke i mere end 1-2.000 kr. Man skal, som profil, ikke lave meget reklame før, at de 1-2.000 kr. er tjent ind igen…

Mit bud på fremtidens blognetværk

Nicheblognetværk. I øjeblikket dækker de aktuelle blognetværk over for mange emner. I fremtiden vil der komme flere mindre blognetværk, som alle har hver deres niche. Mad, fitness, DIY etc. Alternativt vil de store netværk begynde på, at inddele deres aktuelle profiler i nicher.

Reklame-bloggeren uddør. Den gængse reklame-blogger vil nok altid eksistere, men som læser og annoncører vil vi blive bedre til, at gennemskue ’effekten’. Effekten vil nok fremadrettet være faldende.

Flere platforme. Fremtidens blognetværk skal indeholde flere platforme og ikke kun den traditionelle blogger. Blognetværket skal følge med tiden og kunne tilbyde tidens aktuelle platforme, som har tidens læsere. Instagram kunne være et godt bud anno 2014.

Blognetværk skal minimere omkostningerne. Profilerne vil med tiden forstå hvad de er værd og stille krav til deres blognetværk. Et krav vil selvsagt blive ift. fordeling af cut af reklamekronerne. Det er derfor vigtigt, at fremtidens blognetværk har en forretningsmodel, som kan imødekomme profilernes krav i fremtiden.

Større cut til profilen. I sammenhæng med ovenstående, vil det komme helt naturligt, at den enkelte profil kræver et større cut af reklamekronerne. Det er dem der laver reklamen, har læserne og skaber værdien for blognetværket. En opvejning kunne være, at blotnetværkene tilbyder en større pakke end ’blot’ annoncører og teknikken. Tingene skal hænge sammen.

Fokuser på annoncøren. Det er ikke alle annoncører, som har brug for en kontakt i jakkesæt der kan give gode salgstaler. Fremtidens annoncører vil være mere opmærksomme på, at selve profilen bliver godt betalt og at det ikke er selve blognetværket der skummer fløden. Fremtidens annoncører vil gerne selv kunne komme i gang og betale på en performancebaseret aftale. Kort sagt; fremtidens blognetværk skal have mere fokus på hvad annoncørerne efterspørger og ikke sætte begrænsninger.

Kvalitetssikring af blognetværk. Tidens reklame-bloggere er der rigeligt af. Det vil blive et must for et blognetværk, at stille krav til deres profiler. Kravene vil f.eks. lyde på, at der minimum skal være x-antal ikke kommercielle indlæg per x-antal kommercielle indlæg. Kvaliteten for den enkelte profil skal op. De dårlige profiler med for meget kommercielt indhold vil dø hen.

Ovenstående er mit bud på hvad de aktuelle blognetværk skal fokusere på, hvilke udfordringer de vil stå overfor i fremtiden og hvordan de kan udvikle sig til, at være fremtidens blognetværk.

En sejr for Dansk Design

Christoffer Steenbeck
En sejr for Dansk Design

Så skete det langt om længe. En sejr for Dansk Design. En sag der har stået på siden slutningen af 2013 er nu afsluttet. Tirsdag den 20/5-2014 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag omkring salg af kopimøbler og –lamper fra England til Danmark. Det er Sø- og Handelsretten, der tirsdag har slået fast, at det er ulovligt at producere kopivarer i udlandet for derefter at sælge dem i Danmark.

Dom: Salg af kopidesign til Danmark er ulovligt

Ny dom slår en gang for alle fast, at det er ulovligt at sælge kopivarer af dansk design til Danmark. Domsafsigelsen lød således:

– De sagsøgte fandtes at krænke sagsøgernes licensrettigheder ved fra England at sælge og markedsføre med henblik på levering i Danmark slaviske kopier af møbler og anden brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse i Danmark.

Sagen drejer sig om de to internetbaserede kopimøbelvirksomheder, Interior Addict og Nlini Interiors, der har solgt kopier af bl.a. PH-lamper og designermøbler fra Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Det fælles søgsmål mod de to engelske webbutikker blev indledt af Fritz Hansen A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S, Fredericia Furniture A/S og Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S.

I dommen fra Sø- og Handelsretten lyder det blandt andet, at:

– De sagsøgte fandtes at krænke sagsøgernes licensrettigheder ved fra England at sælge og markedsføre med henblik på levering i Danmark slaviske kopier af møbler og anden brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse i Danmark.

De to firmaer var af den opfattelse, at man – med base i England – er i sin gode ret til at sælge produkterne, fordi den britiske lovgivning opererer med en beskyttelsestid af design på 25 år mod 70 år i Danmark. England er et af de eneste land i Europa hvor lovgivningen er således.

”Der er ingen tvivl om, at det er en god afgørelse for Dansk Design fordi det gør, at man får stoppet det underlige hul, der har været ved, at man et sted i Europa har kunnet fremstille kopier og sælge dem til danske forbrugere”, siger de danske producenters advokat, Peter Schønning til TV2.

Både Interior Addict samt Nlini Interiors virksomheder skal inden 14 dage betale 55.600 kroner i sagsomkostninger samt 200.000 kroner med procesrente fra den 20. november 2013 til de krænkede originalproducenter.

Kopier underminerer originalsalg – og dog?!

Når man læser på de danske medier er der ingen tvivl om, at Peter Schønning, der har ført sagen ved Sø- og Handelsretten, på vegne af originalproducenterne, er tilfreds med sagens udfald. Dog kan jeg ikke undgå at bide mærke i en udtalelse han har givet til TV2:

”Der er ingen tvivl om, at det danske marked er meget stort for danske designklassiker. Så når nogen har kunnet sælge det ind til danske forbrugere til mellem en tredjedel og en tiendedel af prisen på originalerne, så er det klart noget, der har undermineret mulighederne for at sælge originalprodukterne”

Mon dog. Jeg mener det er naivt at tro, at det er samme målgruppe der ville købe en original Koglen lampe og en kopi af Koglen. Det har blot gjort det muligt for en række hjem, at købe kopier af Dansk Design. Kopivarerne er ofte prissat således, at de koster nogenlunde det samme, som hvis man gik i Ilva eller lignende og fandt et flot vare – med samme funktion.

Efter min mening har kopiprodukterne nok nærmere øget interessen for Dansk Design generelt set og dermed skabt en større efterspørgsel på secondhand originale designerprodukter. Når der kommer en generel forståelse af, hvordan man spotter et kopiprodukt, vil der helt automatisk komme en interesse for, at skifte ud med originale designerprodukter.  Dog er springet, rent prismæssigt, stort fra et kopiprodukt til det originale designerprodukt, købt fra nyt. Her vil secondhand handlen øges.

Hvilken betydning vil domsafsigelsen få?

At købe kopier af danske designmøbler og ­lamper vil fortsat være lovligt. Som jeg læser dommen betyder den blot, at webshoppen hvori man kan købe kopierne af Dansk Design, ikke må være målrettet danske forbrugere.

Med målrettet gætter jeg på, at følgende skal være opfyldt:

  • Webshoppen må ikke være på dansk
  • Online markedsføring må ikke være målrettet danske kunder
  • Betalingsmuligheder må ikke dække over f.eks. Dankort
  • … og en lang række andre detaljer

Der er ingen tvivl om, at det er en domsafsigelse der har givet Dansk Design en sejr. Domsafsigelsen gør, at man får stoppet et underligt hul, der har været ved, at man et sted i Europa har kunnet fremstille kopier af Dansk Design og sælge dem til danske forbrugere. Dette hul er nu lukket. Delvist.

Danske forbrugere, der måtte have købt kopivarer gennem Interior Addict og Nlini Interiors, har ikke gjort noget ulovligt. Dog påpeger Peter Schønning, advokat for det fælles søgsmål mod de to engelske webbutikker, at dommen sender et klart signal om, at hvis man som dansk forbruger benytter sig af de to webshops, er man med i en handel, der indebærer en overtrædelse af dansk lovgivning.

Mit bud på næste smuthul

Det er helt klart en god ting, at der nu er afsagt dom i sagen der har stået på i længere tid, men smarte forretningsmænd finder helt sikkert nye omveje. Til trods for, at selve webshoppen ikke må markedsføre sig mod det danske marked, ved f.eks. at være oversat til dansk, vil denne domsafsigelse fortsat ikke lukke alle huller.

#1 Både Interior Addict samt Nlini Interiors kører f.eks. begge med affiliate programmer. Som ejer af en hjemmeside, blog etc. er det muligt at tilmelde sig deres affiliate program. Linker man så til deres shop, vil den tilmeldte modtage en procentdel af salget der genereres. Det betyder, at der findes et hav af blogs, websites og affiliate-shops, som viser produkter samt direkte henviser til ovenstående to engelske webbutikker. Hvordan er disse nu stillet? Må de linke fra dansksprogede platforme til disse Engelske webbutikker – eller vil dette også være ulovligt?

#2 En anden vinkel på sagen og et eventuelt smuthul, som allerede nu er en realitet i både Interior Addict og Nlini Interios er, at de er kørende på engelsk. De må formentligt ikke drive besøgende derind med målrettede reklamer, men kommer man selv ind på siden efter en søgen i f.eks. Google – burde der ikke været noget ulovligt i at købe på et engelsk site, på engelsk og blot få leveret til sin danske adresse. Det er fortsat et hul, som mangler at blive lukket.

Hvad det næste smuthul, som Dansk Design vil forsøge at lukke, måtte blive kan jeg ikke spå om, men det bliver spændende at følge med fra sidelinjen.

UPDATE: Læs også ‘Endnu en sejr for Dansk Design‘. Telia tvinges til omgående at lukke for adgangen til Interior Addict.

En sejr for Dansk Design

Husker du at sige PÆNT NEJ TAK?!

Christoffer Steenbeck
Husker du at sige PÆNT NEJ TAK?!

Har du også oplevet at energikontoen var i bund, at du følte dig syg, blev en sur skid over ingenting og ikke havde overskud til nye oplevelser? Det har jeg prøvet. Jeg oplever det efterhånden sjældent, men følelsen kommer til tider op i mig. Jeg glemmer simpelthen, at sige PÆNT NEJ TAK til de ting jeg ikke har lyst til, tid til eller energi til.

Hvis du er bare lidt ligesom mig

Er du ligesom jeg er en person, som går meget op i at overholde dine løfter, give alt hvad du har og ofte mere end hvad dine medmennesker forventer af dig og generelt blot udstråle overskud 24 timer i døgnet? Så har du helt sikkert også stået i en situation hvor du har gjort noget for andre, som du faktisk ikke har haft lyst til. Noget, som du har gjort, fordi du enten ikke kunne finde ud af at mærke rigtigt efter, om det var ok med dig, eller fordi du bare – ligesom jeg selv – ikke har kunnet finde ud af, at sige PÆNT NEJ TAK.

Der er selvfølgelig ingenting galt med at gøre noget for andre, hvis du har lyst. Det kan være virkelig givtigt, at hjælpe andre med noget, de har brug for hjælp til. Ofte kan man blot komme til at sige ja i de forkerte situationer. Mest af alt fordi man ikke føler, at man kan være bekendt at sige PÆNT NEJ TAK. Det kan være et forkert ja til sælgeren der ringer, et møde du ved ikke har interesse, et stykke arbejde du ikke ønsker at udføre, en fest du ikke har lyst til at deltage i eller måske blot en kunde der presser en pris ud af dig, som du ved ikke kan lade sig gøre – hvis du ønsker at leve op til dine egne tanker om at overperforme hver gang.

Husk at sige PÆNT NEJ TAK

Når du siger ja; gør du det så for din egen skyld – eller for andres? Et ja kan give nye muligheder og oplevelser, men omvendt også gå ud over dig selv og alle de mennesker, du inderst inde rent faktisk gerne vil være noget for. Med andre ord er det utroligt vigtigt ikke at sælge ud af sin ’indre ro’ og det der giver dig et boost på energikontoen.

Glemmer du at sige PÆNT NEJ TAK kan du hurtigt ende i en ond spiral. Hvis du ikke har lyst, overskud eller tid kan det i princippet betyde, at du bruger af et overskud, du ikke har – og efter lidt hurtig hovedregning og sund fornuft kan det være klart, at det giver et minus på energikontoen. Har jeg selv først fået minus på energikontoen ender jeg ud med at blive en sur skid over ingenting, ikke have overskud til nye mennesker og oplevelser i mit liv samt glemme at være der for dem, som jeg inderst inde gerne vil være der for.

Jeg er ikke perfekt

Jeg er langt fra perfekt og glemmer ofte selv, at sige PÆNT NEJ TAK. Når jeg glemmer det for mange gange er min energikonto i bund og jeg mister overskuddet til at sige ja til de ting der rent faktisk kunne betyde noget for mig.

Jeg har efterhånden oplevet det et par gange. Jeg føler samtidig, at jeg er ved at have godt styr på hvordan jeg kommer videre. Jeg er blevet bedre til at få øjnene op for, at der måske var noget, der ikke helt var, som jeg synes det skulle være inderst inde.

Jeg elsker at have travlt i hverdagen og lever lidt efter idéen om; at jeg sgu ikke skal gå glip af noget! Med tiden har jeg dog indset, at det at have tid til mig er en vigtig ting. Tidligere har det været mine omgivelser, der har skulle fortælle mig, at jeg var på vej i den forkerte retning. Mest af alt fordi jeg ikke har været god ved dem. Uden at træde janteloven helt i bund er jeg blevet rigtig god til at stoppe op og lige mærke efter, før jeg bare siger ja til noget.

Sådan fylder jeg energikontoen op igen

Vi har nok alle vores egne idéer om hvad det kræver for vores person, at fylde energikontoen op igen. Jeg har efterhånden fundet et par værktøjer, som jeg gør brug af når energikontoen er i bund – og jeg skal ovenpå igen. Nedenstående er overordnede punkter, men dækker meget godt over hvilke tanker jeg gør mig.

  • Jeg tænker mig en ekstra gang om inden jeg siger ja.
  • Jeg giver mig selv lov til, at sige PÆNT NEJ TAK når det er nødvendigt.
  • Jeg hiver stikket ud og bruger tid på mig selv.

Et PÆNT NEJ TAK kan være grundstenen til det vi bygger vores ja på næste gang en mulighed byder sig. Er energikontoen i bund vil de fleste ikke have overskud til nye oplevelser eller et oprigtigt ja – og man kan derfor hurtigt gå glip af en god oplevelse. Jeg har brug for en fyldt energikonto, så jeg har masser af ja’er at give af.

Jeg kan dog fortsat godt tage mig selv i at sige ja i en forkert situation… Mon jeg i sidste ende lærer, at det er okay at sige PÆNT NEJ TAK – eller er jeg for nysgerrig?!

Husker du at sige PÆNT NEJ TAK?!

Beskyt ’den gode leverandør’

Christoffer Steenbeck
Beskyt ’den gode leverandør’

Som forretningsdrivende er det altid vigtigt, at holde sine kort tæt på kroppen. At finde en leverandør er ikke svært, men at finde ’den gode leverandør’ kan være en jungle. En leverandør der har den rigtige pris for en ydelse eller vare, en leverandør der kan levere til tiden, en leverandør der overholder aftaler etc. Har man selv fundet ’den gode leverandør’, ved man formentligt hvilket arbejde der ligger bag. Dette er et indlæg med fokus på hvordan man beskytter sin viden og undgår, at sprede spor, som kan føre interesserede på sporet af ’den gode leverandør’.

I nedenstående punkter antager jeg, at en konkurrent ligeså kan være en ’kunde’ eller forhandler, som skriver til kundeservice eller besøger ens website og dermed kan erhverve sig informationer. Konkurrent/kunde/forhandler nævnes nedenfor som ’en interesseret’.

Tænk en ekstra gang over hvornår der afsendes mails

Alle mails indeholder en header. En mailheader indeholder information om tidspunkt for afsendelse, information om afsender, delvis information om modtager, information om hvilke gateways og firewalls en mail passerer på sin vej og meget mere. Herunder en masse IP-adresser. Det er IP-adresserne, som kan afsløre mere end nødvendigt.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Komplicerede spørgsmål. Modtages der et kompliceret spørgsmål vil de fleste formentligt videresende dette til leverandøren og afvente svar herfra. Selvfølgelig med tanke på, at kunne yde den bedste service og give et fyldestgørende svar på spørgsmålet der er blevet stillet. Når svaret kommer retur vil de fleste blot videresende denne mail. Undgå dog dette da man medsender headeren fra leverandøren.
Besvare mails når man er på forretningsrejse. Har man skrevet på hjemmesiden, fortalt en kunde telefonisk eller besvaret en mail med besked om, at man tager sig af en situation når man er ’retur fra forretningsrejse’ etc. vil man kunne komme til, at besvare mails på det forkerte tidspunkt. En kløgtig interesseret vil selvfølgelig tage kontakt med tanke på, at man er i udlandet og måske hos ens leverandør. Er man på forretningsrejse og besvarer man mails mens man er afsted, vil man medsende information om hvor man befinder sig via. headeren i ens mail. Her bør man tænke sig om en ekstra gang.

Hvordan kan informationen anvendes?
Headeren, som man ufrivilligt medsender når man sender en mail, og dermed afslører de vigtige IP-adresser, kan afsløre hvor ens leverandør eller en selv befinder sig. Med en simpel online IP-tracker er det muligt for en interesseret, at spore IP-adressen og se koordinater, land m.m. på en leverandøren eller en selv. Ofte vil man selv eller ens leverandør være dækket bag en NAT server, Proxy service eller lignende og den interesseredes søgen ender derfor hos en internetudbyder, men det forholder sig dog ikke altid sådan. Kan man ikke se den præcise lokation for leverandøren eller en selv, kan man altid spore sig ind på hvilket land der afsendes fra. Blot denne information indsnævrer en interesserets søgen gevaldigt.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Mails skal selvfølgelig besvares, men overvej hvornår og hvordan det gøres. Opret en ny mail fremfor blot, at videresende en mail man har modtaget fra f.eks. en leverandør, eller brug 5 minutter på at skrive en mail med egne ord. Er man i udlandet vil det dog ikke være nok. Køb adgang til en proxy service, der kan anonymisere ens geografiske færden, når man er på rejse. Der findes også en del gratis services til selvsamme formål. Hidemyass.com er en af de populære.

Undgå originale produktkataloger på engelsk

Er man reseller af et white label produkt, eller måske færdigt produkt, har man formentlig adgang til en række produktinformationer; herunder produktkataloger på f.eks. engelsk, som ikke vil være mærkeligt, at spørge efter for en interesseret. Pas på med at videresende disse uden, at der er styr på hvad man videresender. Produktkataloger kan indeholde skjulte informationer.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
En interesseret kunne skrive på engelsk og spørge efter et katalog på modersmålet – engelsk. Har man det liggende fra sin leverandør og blot videresender dette vil man hurtigt kunne videresende vigtige informationer. Vigtige informationer, som kan anvendes til at spore leverandøren.

Hvordan kan informationen anvendes?
Med en gratis online service, eller blot Adobe Reader, er det muligt for en interesseret, at se meta informationer på kataloget. Meta informationerne fortæller ofte kataloges oprindelige dokumentnavn, beskrivelsen af kataloget, forfatterens navn (firmanavn/privatperson), keywords, copyright relaterede informationer m.m. Det er informationer, som man ikke ønsker lander i en interesserets hænder.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Bed leverandøren om produktkataloget i et editerbart format, og slet de meta data det måtte indeholde. Har man kun kataloget i et ikke editerbart format, bør man selv tjekke hvilke skjulte oplysninger man medsender.

Skab egne prislister, produktblade etc.

Har man prislister liggende med vejledende priser i f.eks. euro, dollars etc. vil de fleste være tilbøjelige til blot at videresende disse til en interesseret. I dette tilfælde kunne det både være en forhandler, eller måske en slutbruger i særlige tilfælde, som man kunne vælge, at videresende disse til. Disse dokumenter vil alle indeholde informationer, i større eller mindre grad, som ligesom i eksemplet med produktkataloger på engelsk – vil kunne spores på den ene eller anden måde. Brug derfor tiden det tager, at lave egne prislister, produktblade etc. Det kan betale sig i sidste ende.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Tikker der et spørgsmål ind fra en interesseret med fokus på vejledende priser, hvis de ønsker at betale i f.eks. euro, dollars etc., vil det ofte være nemmest, at videresende en prisliste man har liggende fra sin leverandør. Er ens hjemmeside opsat på dansk vil det ikke være utænkeligt, at der kunne komme spørgsmål på engelsk, hvor man blot kunne videresende et produktblad fra ens leverandør på selvsamme sprog.

Hvordan kan informationen anvendes?
Prislister, produktblade etc. indeholder meta informationer ligesom produktkataloger, og man kan derfor ufrivilligt komme til, at videresende informationer, som man ikke ønsker en interesseret skal kende til. Online services kan afsløre en masse informationer om filernes oprindelse og dermed en leverandør.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Brug tiden det nu engang tager at lave egne prislister, produktblade etc. Er leverandørens opsætning af disse dokumenter så unikke, at man ikke kan kopiere dem, er det vigtigt at få slettet de meta informationer, som måtte være sluppet med – inden de sendes ud til en interesseret.

Brug ikke produktbilleder fra leverandøren

At få taget de rigtige produktbilleder kan ofte være en større udfordring, og en opgave man føler allerede er løst – i det man ofte kan få gode produktbilleder fra sin leverandør. En omvendt billedsøgning kan give en interesseret vigtige informationer om billedets oprindelse.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Den klassiske metode vil være, at der tikker et spørgsmål ind i mailboksen med spørgsmål om fremsendelse af produktbilleder i høj opløsning. Det kan være til brug på en blog, i et magasin, i en artikel etc. Henviser man til hjemmesiden, vil man formentligt få spørgsmål retur, med ønske om stemningsbilleder og ikke kun packshots af produkterne. De fleste webshopsystemer tillader ofte, at man kan uploade et produktbillede i høj opløsning, som herefter komprimeres af systemet til forskellige varianter, som vises på hhv. kategorisider, produktvisninger og thumbnails. Kigger man kildekoden godt i gennem, vil man ofte, kunne finde stien til det højt opløselige billede liggende i en original version, som blot henviser til den komprimerede udgave af selvsamme, som anvendes på den givne side man ser kildekoden på. Magento er bl.a. et af de shopsystemer hvor det er muligt.

Hvordan kan informationen anvendes?
Har man videresendt et produktbillede, som man har fået fra sin leverandør, vil det kunne anvendes af en interesseret til, at spore sig ind på ens leverandør. En omvendt billedsøgning vil kunne afsløre hvilke andre websites et givent produktbillede er vist på. Der vil formentligt dukke en masse ligegyldige sites op, men måske også ens leverandør – hvis leverandøren selv anvender billederne på deres site. Services til en omvendt billedsøgning kunne være Google Image Search eller TinEye.com. Disse services vil på få sekunder, kunne give en interesseret et overblik over hvilke andre websites der anvender selvsamme billede.
Billeder indeholder, ligesom dokumenter, en masse meta informationer. Kigger man på et billedes meta informationer, vil man kunne se en masse informationer om original billedet; hvornår billedet er taget, i hvilken opløsning, med hvilket kamera eller smartphone, originalt filnavn, information om kameraets ejer (firmanavn/privatperson). Er billederne taget med en smartphone eller et kamera med indbygget GPS vil det også ofte være muligt, at kunne se hvor billedet er taget henne – helt ned på by niveau.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Få taget egne produktbilleder eller vær sikker på, at de produktbilleder man videresender er tømt for meta informationer. Har man ikke ressourcerne til selv, at kunne få taget egne produktbilleder eller er leverandørens produktbilleder unikke, er der dog fortsat håb. Kør billederne gennem et fotoprogram. Skær billederne til, tilføj et vandmærke, indsæt ekstra grafik, skift filnavn, skift filtype etc. Mulighederne er mange. Man kan eventuelt selv være på forkant og forsøge, at køre billedet i gennem en af ovenstående online services der kan spore billeder. Vær dog opmærksom på, at disse services løbende forbedres og at et 0 resultat for matches i dag, måske giver 10 matches om 1 måned eller 2.

Skab egne produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre etc.

Husk at være lidt kreativ når man skal håndtere sin leverandørs produkter internt i ens eget system. Det vil formentligt være nemmest, at efterligne sin leverandørs produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre etc. Det vil lette håndteringen af ens bestillinger, at man anvender samme produktinformationer, men det vil måske være en ulempe i sidste ende.

Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Produktnavne kan ses på ens hjemmeside, i en prisliste, produktblade etc. Farveangivelser kan oftest ses som en undervariant af et givent produkt i indkøbskurven. Det kan også være angivet med specielle navne; Jet Black fremfor blot sort, Hot Red fremfor rød etc. Beskrivelser er oftest ikke på eget sprog og skal derfor oversættes, men er ens site på engelsk føles det oftest nemmest blot, at kopiere produktbeskrivelserne ind på ens egen side. Denne fremgangsmåde er et no-go, eftersom en simpel Google søgning vil afsløre hvor teksterne kommer fra. At kopiere tekster er ligeså også et absolut no-go ifht. søgemaskineoptimering. Varenumre kan oftest ses i indkøbskurven på en webshop, som en undervariant eller på en ordrebekræftelse.

Hvordan kan informationen anvendes?
Uanset om det er produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre eller lignende man har kopieret fra ens leverandør, vil en simpel Google søgning kunne afsløre mere end nødvendigt. Termen, som mistænkes for at være lånt fra leverandøren, indsættes i Google og der klikkes søg. Så er det ellers blot at gå på jagt efter plausible leverandører der måtte dukke op. Drejer det sig om et større dokument en interesseret ønsker, at scanne, vil en online service såsom Copyscape.com, kunne fortælle hvilke andre sites der indeholder dokumentets indhold.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Vær kreativ og undgå for guds skyld blot at kopiere leverandørens smarte produktnavne, beskrivelser af produkternes farve, beskrivelse af selve produktet eller varenumre. Sørg for, at slette alle spor, og lav internt hos Jer selv et skema, hvori man kan sammenholde informationerne man har fra sin leverandør med dem man selv opfinder.

Find et unikt firmanavn

Ofte kan man følge sig inspireret af en leverandørs firmanavn når det kommer til valg af eget firmanavn eller navn på domæne til ens webshop. I sidste ende kan det bide en i halen.

Hvordan kan informationen anvendes?
En kreativ interesseret vil kunne Google sig frem til det meste. En fremgangsmåde kunne være, at søge løs på forskellige kombinationer af ens firmanavn, dele ordet op, tilføje engelske termer såsom bulk, wholesale, for sale, international shipping etc. eller tilføje/indsætte substantiver der beskriver produkterne.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Kort sagt; find et unikt navn. Undgå at kopiere dele eller hele ord fra leverandørens firmanavn.

Overvej hvor sociale I skal være

Sociale medier er kommet for at blive og vi er sammenkoblet på kryds og tværs med familie, venner, forretningsforbindelser etc. Af populære sociale medier kan bl.a. nævnes LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og Google Plus. Der findes selvfølgelig endnu flere end dette, og endnu flere måder hvorpå en interesseret vil kune spore ens forbindelser på

Hvordan får en kunde så fat i dette?
Har man åbne profiler på de sociale medier er det ikke svært for en interesseret, at se ens forbindelser i gennem. De skal herefter blot sortere dem med fokus på navn, land, firma, interesser etc. Har man lagt et indlæg op med fokus på sin leverandørs produkt, vil ’den gode leverandør’, ofte i venlighed, like opslaget. Det er nok ikke hver gang en interesseret kan spore det på denne måde, men vær dog alligevel opmærksom herpå. At se en komplet liste over ’fans’ for en Facebook Page er ikke længere muligt, men man kan fortsat se hvem der liker opslag.

Hvordan kan informationen anvendes?
Har en interesseret, med et af de andre tricks, nævnt ovenfor, indsnævret søgningen til et bestemt land, vil det være nok blot at kigge efter forbindelser fra det givne land. Den gennemsnitlige sociale profil giver formentligt ikke mange hits på et givent land og en interesseret kan derfor hurtigt gå i dybden med dem der måtte gå gennem filtret.

Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Overvej en ekstra gang om I skal være sociale. Det er selvfølgelig ikke altid nemt, at finde en balance mellem høflighed og fornuft i netop dette tilfælde. Følg mavefornemmelsen fra situation til situation, men vær opmærksom på ulempen ved, at være social med ens leverandør. Husk derfor, at have lukkede sociale profiler, om muligt, hvis man er social med sin leverandør.

3 hurtige tips til en interesseret

Har det som interesseret lykkedes en, at indsnævre sin søgen til x-antal firmaer eller forbindelser, vil det være nemt, at finde ud af hvem der er ’den gode leverandør’.

  1. At ringe til ’den gode leverandør’ og foregiv af være fra firma X.
  2. At ringe til ’den gode leverandør’ og virke interesseret i produktet og forespørge om de har en forhandler i ens eget land.
  3. At ringe til ’den gode leverandør’ og spørge til kollistørrelser. Ofte vil en reseller blot, for nemheds skyld, videreføre kollistørrelserne. Ligeså meget for, at skulle undgå ompakning og brug af ressourcer hertil. Dette kan være en indikator for om der er ramt plet.

Disclaimer: Ovenstående tanker og idéer kan selvfølgelig også anvendes med modsatte fortegn. Jeg vil dog opfordre til, at de kun anvendes til, at beskytte ens forretning. Om det er beskyttelse af ’den gode leverandør’, som man har brugt lang tid på at finde, eller om det er for at redde ens forretning, skal jeg lade være op til en selv.

Forsøg dog altid, at have et godt samarbejde med din leverandør. En god leverandør kan bruges til meget mere end blot at levere produkter til salg.