Kære frisør. Hilsen Christoffer Steenbeck.

Christoffer Steenbeck

Indholdsfortegnelse Hvorfor skriver jeg dig et brev?Et par gode råd med på vejenBrug din leverandør og drop ’den gode historie’Tak fordi du læste med. På...

Kære frisør. Hilsen Christoffer Steenbeck.

Hvorfor skriver jeg dig et brev?

Jeg har, som du helt sikkert allerede ved, måske har en idé om, gættet dig til eller måske blot hørt et rygte om – været i branchen for salg af hårprodukter. Hvis du spørger mig, synes jeg, at frisørbranchen er en utrolig spændende branche. Jeg har lært utroligt meget af og få lov til at bevæge mig i dit marked. Tak.

Jeg startede tilbage i år 2006 en webshop med hårprodukter. Læs historien om e-voks her.

Når ovenstående er sagt har jeg også en bekendelse. Jeg ærgrer mig sådan over, at blive skudt ting i skoene. Jeg har ved en tilfældighed været i dialog med Jan A. B. Han er en af de mange leverandører, som du i egenskab af og være frisør kan købe hos. I løbet af samtalen bliver der stillet spørgsmålstegn til mit tilhørsforhold i branchen. Lad os få slået fast en gang for alle. Jeg har været i branchen, jeg holdt meget af den, men stoppede mit virke heri tilbage i slut 2011.

Jeg trækker selv på smilebåndet hver gang jeg hører en ny stillingsbetegnelse med mit navn. Jeg har gennem de sidste par år haft en del gætterier tilknyttet mit navn. Jeg er helt sikker på, at en stilling i en af Jeres leverandørvirksomheder kunne være et spændende job. Jeg kan dog ikke prale med de titler I kommer på mit CV. Hvor rygterne kommer fra, hvem DU er eller hvordan mit navn knyttes sammen med dine gætterier må jeg nok desværre lade stå hen i det uvisse.

Her får du et par gætterier, rygter og postulater om hvem jeg er – i frisørbranchen, rygternes, drømmenes-og DIN verden:

  • Ejer af en webbutik med hårprodukter
  • Indkøber hos en af dine leverandører
  • Medejer af et firma, som du køber dine hårprodukter af
  • Sælger hos et firma du samarbejder med
  • Leverandør til supermarkederne
  • … og jeg kunne blive ved

NB! Husk nu, at ovenstående titler ikke er sande – pånær den om webshoppen, som jeg dog ikke længere er aktiv i. Læg nu derfor ikke så meget i de rygter du hører fra din kollega, din sælger, læser i et tilfældigt opslag i en af de mange Facebook grupper for frisører etc. Starter du dem selv, og havde du en reel interesse i virkeligheden, så kontakt et af ovenstående firmaer og forhør dig om de har mig på lønningslisten. Du er også altid velkommen til og kontakte mig. Jeg vil glæde mig til og høre fra dig.

Der er ingen tvivl om, at mit navn har været vidt omkring i en branche hvor rygter og gætterier betyder meget for dem der til daglig bevæger sig heri.

”Én fjer bliver til fem høns”

Et ordsprog vi alle kender. Det må siges, at være et ordsprog, som passer umådeligt godt på frisørbranchen. Ta’ dog min sammenligning med et gran salt. Jeg elsker branchen og ikke mindst min tid heri. Jeg håber en skønne dag og kunne komme retur på et eller andet niveau. Hvis det en skønne dag sker; så skal jeg nok love og opdatere mit CV her på min blog.

Et par gode råd med på vejen

Mine år i frisørbranchen har lært mig en masse. Jeg har lært om en masse aspekter i din verden og det sætter jeg stor pris på. Jeg synes og have forstået hvordan branchen hænger sammen, men man kan hurtigt blive overrasket. Smarte sælgere, salgschefer, saloner og leverandører kan hurtigt ændre ens opfattelse af en branche man troede man kendte til fingerspidserne. På både godt og ondt. Jeg ønsker dig det bedste og vil derfor give dig et par tips med på vejen.

Brug din leverandør og drop ’den gode historie’

Der findes et hav af leverandører med smarte sælgere og hurtigere salgschefer. Kigger man f.eks. i frisørgrupperne på Facebook, går der ikke langt i mellem indlæggene, hvor et nyt firma dukker op; selvfølgelig med de bedste produkter, avancer og vilkår…. Really? JA!

Sorter i dine sælgere og vælg de bedste. Du er helt sikkert god af natur og siger derfor ikke nej til et spændende møde. Frisører er ofte imødekommende, søde og altid klar på en god snak. Det skal I have stor ros for. Som udgangspunkt skal man selvfølgelig også holde alle muligheder åbne. Måske man kan få gavn af dem senere hen. Min pointe er blot, at mange af de sælgere du bliver kontaktet af, måske allerede køber fra i forvejen eller vil høre fra i fremtiden – kun vil sælge. Sælgere får provision uanset branchen; og det gælder derfor om, at få produkter over disken. Intet nyt i dette.
Drop derfor sælgeren der kun ringer og sender dig en sms når de skal afslutte en måned. Lad sælgeren kæmpe for din ordre. Lad sælgeren arbejde lidt ekstra – for dig!

Stil krav til din sælger. Du ved helt sikkert selv en masse om salg af hårprodukter og dine ydelser. Måske har du allerede taget stilling til hvor meget det skal fylde i netop din salon, men! Lad sælgeren guide dig i hvordan netop deres produkter sælges bedst muligt. Hvad skal du lægge vægt på ved netop deres brand. Få input til hvordan du fortæller dine kunder, at de skal vælge netop dit ’super brand’ fra hylden fremfor supermarkedets billige shampoo eller det ’super brand’, frisøren ved siden af, er blevet lokket til og købe af en smart sælger. En sælger kommer vidt omkring. Så spørg til hvordan din salon fremstår bedst muligt. Vær kritisk og nik ikke blot til de smarte ord. Sig nej tak til den smarte sælgers salgstale om sine produkter og det brand han eller hun repræsenterer. Du har vel regnet ud, at selvsamme salgstale er indøvet, og i øvrigt, er givet til de 10 andre saloner sælgeren har været på besøg hos før han kom til dig den dag?

Sandheden om den gode historie. Økologiske hårprodukter, ingen parabener, ingen skadelige stoffer, Svanemærket, Grøn Salon… bla bla bla… Nutidens største salgsargumenter i frisørbranchen. Har du bemærket at ALLE brands indenfor frisørbranchen bruger disse catchy keywords når de skal fremhæve deres produkt? Så unikt er det altså ikke længere. Fortæl din sælger, at de skal droppe de smarte selling points og fortæl i øvrigt din smarte sælger, at de 10 andre sælgere du har haft besøg af denne måned kunne præcis det samme med netop deres ’super brand’. Spørg i stedet hvad der gør at du skal give dem plads i din salon? Hvor skiller de sig ud.
Sidst men ikke mindst. Den gode historie er der nogen kunder der falder for, men mon ikke din smarte kunde har gennemskuet dig – som den smarte sælger du er blevet til??
Drop salgstalen om ’den gode historie’ overfor kunden og sælg din ydelse samt hårprodukt for hvad det er. Du klipper helt sikkert fantastisk og hårproduktet tilbydes derfor med til en god pris hvis de køber det hos dig. Tænk kreativt. Kunden går ellers på nettet når de kommer hjem og køber selvsamme produkt til 50 % af hvad du vil have for det. Lad ikke dine hårprodukter samle støv i dit vindue ud mod gaden, hvor solen dag ud og dag ind branker emballagen. Sælg dem – og få din sælger til at hjælpe dig!

’Gratis’ gadgets som selling point fra din sælger. Når nu du i forvejen er kunde hos en leverandør af hårprodukter ved du helt sikkert hvad jeg vil skrive nu. Du har formentligt modtaget en email, sms, et flot katalog eller måske endda en opringning med besked om, at hvis du køber xxx i xxx måned vil du få en ’gratis’ gadget. Du er da for smart til blot og æde den råt, ik? Prisen for din ’gratis’ gadget er da selvfølgelig regnet ind i ’tilbudsprisen’. Så går du op i økonomi og siger tal og sund fornuft dig blot lidt; så regn lige efter hvad din ’gratis’ gadget egentligt koster dig.
At der så kan være en skattemæssig fordel i og ’få’ en gadget til virksomheden, som ikke står registreret noget sted, og derefter at bruge den privat… Den diskussion holder jeg udenfor min pointe.
Husk blot. Produktet du i sidste ende skal sælge til kunden bliver kun dyrere af, at du har taget mod en ’gratis’ gadget. Spørg nu derfor din sælger efter en bedre pris og gør din salon konkurrencedygtig med dem du brokker dig over i hverdagen. Webbutikkerne.

Tak fordi du læste med. På gensyn.

Tusind tak fordi du valgte og læse mit indlæg. Frisørbranchen må siges og være en branche jeg elsker på både godt og ondt. Jeg håber du kan bruge mine erfaringer i din hverdag eller tage dem til efterretning. Det har været utroligt spændende og være med til at deltage i en branche, som efter min mening har stået stille alt for længe. Nyd de nye tider og følg med. Internettet er kommet for og blive.

Til Dig der elsker rygter, gætterier, postulater og i øvrigt at starte dem i første omgang. Tak fordi du har givet mig inspiration til og få skrevet dette indlæg. Der skal selvfølgelig ikke være nogen misforståelser ved min person. Jeg håber at du fremadrettet vil få fokus rettet ind på din egen salon, dit eget ’super brand’ eller måske endda salg af hårprodukter til supermarkeder? Jeg ved selvsagt ikke hvem Du er, men jeg ønsker dig alligevel held og lykke fremadrettet.

Læser du først dette indlæg senere hen og har en interesse i hvad jeg laver. Så kontakt mig. Jeg er iværksætter i hjertet og jeg har derfor helt sikkert gang i et nyt og spændende projekt, som jeg meget gerne vil fortælle dig om. Så hold dig ikke tilbage med og skrive eller ringe. Jeg glæder mig til og høre fra dig. Jeg håber en skønne dag og kunne vende retur til frisørbranchen på et eller andet niveau. Sker dette; så skal jeg være den første til og give dig besked her på min blog!

Frisørbranchen har brug for dine tanker og et friskt pust. Tænk nyt, tænk kreativt og se fremad i stedet for bagud. Og husk nu allerede i morgen og stil krav til din sælger. I sidste ende giver det jo også mere salg for Jer begge. Selvfølgelig forudsat at sælgeren ikke blot ønsker at lange produkter over disken, men rent faktisk har en interesse i dig, dit liv, din salon og dit eventyr… Held og lykke.

Hilsen Christoffer Steenbeck
En iværksætter ligesom dig

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *