Produktfeeds gjort simple med Boostmyfeed

Christoffer Steenbeck

Opsætning af diverse produktfeeds til diverse kanaler kan koste en bondegård. Jeg har med Boostmyfeed simplificeret den process.

Produktfeeds fra Boostmyfeed

Produktfeed – af hva’ for en?! Et emne, hvad der for nogen kan være nyt, men for andre have været et dyrt bekendtskab eller måske blot ‘det der’, som man nemt og hurtigt springer over. Springer over, netop fordi, at det ofte kræver meget opsætning. Har man ikke selv ressourcerne til denne del, kan det hurtigt blive en dyr affære, at få opsat produktfeeds til de gængse kanaler, som man ønsker sine produkter skubbet ud på.

Det er dog et faktum, at produktfeeds er kommet for at blive og de anvendes i dag til et hav at integrationer, platform og platform i mellem. Et produkt feed kan anvendes til, at skubbe produkter fra en webshop ud på de gængse salgs- og markedsføringsplatforme, til remarketing på Google og Facebook og mange, mange andre formål.

Hvad er et produktfeed?

Et godt produktfeed bør indeholde opdateret data, som er velstruktureret og lever op til datastrukturen på den kanal, hvorpå, man ønsker sine produkter skubbet ud. Ønsker man f.eks. sin webshop koblet op med Google Shopping og Facebook – vil det kræve 2 produktfeeds. Et til hver salgskanal. Med hver deres datastruktur. Det kan for nogen være en bremseklods for denne færden…

Det er netop her, at Boostmyfeed kommer ind i billedet!

Hvad indeholder et produktfeed?

Et produktfeed er, som navnet kunne antyde, en fil, som indeholder data på ens produkter.

Det kan være alt lige fra produktets varenummer til dets pris, tilbudspris, beskrivelse, produktbillede m.m.

Kanaler som Google Shopping, Facebook, PriceRunner m.m. kan læse en sådan fil. Med udgangspunkt i dataen heri kan de tilføje dine produkter til deres egen database og dermed vise dem på deres platform og linke til dig.

En hovedregel ved disse filer er, at de skal være opdaterede med den nyeste data. Det er de færreste webshops, som indeholder statiske værdier, som ikke behøver opdatering. Der kommer formentlig løbende nye produkter til sortimentet, et produkt kan komme på tilbud, et andet fjernes en tilbudspris fra og produkter bliver udsolgt fra tid til anden…

Gives denne opdaterede information ikke videre til eksempelvis Google Shopping – gennem ens produktfeed, vil man opleve, at man kan betale for klik til produkter, som ikke er på lager – viser produkter der måske er billigere/dyrere end i webshoppen osv.

I modsætning til en statisk produktfil, så opdateres et produktfeed løbende. Det kan f.eks. være hver time, hver sjette time eller måske blot én gang i døgnet. Hos Boostmyfeed bestemmer du selv hyppigheden heraf. Det foregår selvfølgelig automatisk.

Et produktfeed tilgås via. en webadresse. Anvender du Boostmyfeed vil stien hedde noget i retning af https://www.boostmyfeed.com/navn_paa_produktfeed.xml.

Bottom of line er, at et produktfeed skal være korrekt opsat og matche datastrukturen på den platform, hvorpå, man ønsker sine produkter skubbet ud.

Hver platform har sine egne krav til datastruktur og idé om hvad det perfekte produktfeed bør indeholde. Det er netop derfor, at man med fordel kan anvende et produktfeed værktøj, som tager højde for dette.

Boostmyfeed har jeg udviklet netop med tanke på, at kunne simplificere hele denne process med opsætning af p roduktfeeds. Jeg har taget højde for alt det tekniske. Det er ren plug and play for din forretning.

Få et produktfeed fra Boostmyfeed

Platformen der gør produktfeeds tilgængelige

Tanken bag Boostmyfeed er, at gøre produktfeeds tilgængelige for enhver mindre, mellem og stor webshop, bureauer der blot ønsker et hurtigt og nemt værktøj samt de salgs- og markedsføringsplatforme, som i dag, formentligt, mister en del mulige kunder i svinget, da de ikke har et værktøj klar til disse.

Jeg har selv gennem en lang årrække, både i egenskab af, at have været underleverandør til en række større webbureauer, men også selv med direkte kontakt til webshopejere, grundet konsulentopgaver herfor – samt udarbejdelse af egne webshops, oplevet, at produktfeeds kan være en jungle. Der er de webshops der har brændt nallerne og betalt en meget høj pris for ekstern hjælp, der er dem der har en gør-det-selv løsning hvor de måske ikke er kommet hele vejen og så er der dem, som lader sig bremse på vejen hertil.

Boostmyfeed er et gratis online værktøj, som med en brugeroprettelse og tilføjelse af et nuværende feed, kan skabe perfekte produktfeeds, til de mest gængse salgs- og markedsføringsplatforme. I udlandet vil et sådan værktøj formentligt hedde noget i retning af ‘Product Feed Management, ‘Product Feed Optimization Tool’ eller ‘Product Feed Customization’.

Datastrukturen i et Google Shopping produktfeed har et format, som de fleste andre platforme kan matche op i mod og anvende. Det er dog altid en god idé, at man udarbejder specifikke produktfeeds til de ønskede platforme. Produktfeeds der følger den enkelte platforms datastruktur, kategorisering m.m.

Jeg har gennem tiden selv opsat et hav af produktfeeds for en lang række webshops. Manuelt via. statiske Excel ark og med hjælp fra tredjeparts integrationer og extensions. Jeg vil vove den påstand, at der i 9 ud af 10 tilfælde kom ændringer til det setup, som kunden allerede kørte med. Der kan selvfølgelig altid testes og optimeres, men udgangspunktet for en god datastruktur er god data. Data der kan bringes korrekt videre til tredjepart…

Ønsker man, som webshopejer, at få sine produkter ud i et produktfeed – kan man selvfølgelig altid betale en udvikler for, at generere et sådan et. Alternativet er, at anvende et værktøj som Boostmyfeed.

Hvordan virker Boostmyfeed?

Udover en algoritme der siger spar to, så har jeg ‘blot’ opsat en række skabeloner, som matcher de forskellige kanalers krav til datastruktur…

Produktfeeds simple as 1-2-3.

  1. Opret en bruger.
  2. Indtast webadressen til dit nuværende produktfeed.
  3. Match dine felter med vores.
  4. Du er klar!

Herefter er det blot, at klikke på den ønskede kanal, som man ønsker et produktfeed til. Boostmyfeed har automatisk genereret dem alle.

Blot så du ikke behøver.

Selvfølgelig!

Fik jeg nævnt, at Boostmyfeed er et 100% gratis produktfeed værktøj? Jeg vil elske, hvis du, vil anvende mit produktfeed værktøj!

Tak fordi du læste med. Jeg håber du blev klogere på alt det her ståhej omkring produktfeeds og fik god viden om emnet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *