Bagsiden af Magento extensions

Christoffer Steenbeck
Bagsiden af Magento extensions

Magento extensions er blot en af årsagerne til, at Magento er en fantastisk platform, som netop fordi, at der er tale om open source, kan konfigureres og opsættes præcis, som man ønsker det. Dette helt uden begrænsninger. Der kan tænkes de helt store tanker når det kommer til design, layout, funktioner osv.

En god Magento udvikler – med et godt kendskab til strukturen i Magento – kan udvikle Magento extensions, som mer’ eller mindre kan flyttes fra den ene installation til den anden.
En god udviklet Magento extension kan tilmed installeres med blot få klik via Magento backend og disse extensions kan derfor ses, som værende en let løsning, som mer’ eller mindre er ren plug’n’play.
Med Magento Connect i baghånden, er platformen, selv for den ikke-tekniske-Magento-bruger, et slaraffenland, eftersom, at selv den ikke helt erfarne Magento bruger blot med få klik kan installere alverdens Magento extensions.

Bagsiden ved denne lettilgængelige markedsplads for extensions er dog, at Magento extensions ofte anvendes, som værende en ‘let løsning’ på hvad der måske i forvejen blot krævede indstilling af standard funktioner i backend, lidt let kodning eller arbejde i temaets stylesheet. Husk nu, at jo flere Magento extensions der installeres, jo større risiko løber du og jo langsommere bliver shoppen. Ordsproget der siger, “jo flere, jo bedre” – gælder bestemt ikke i denne sammenhæng!

Flere extensions = en bedre Magento webshop?

Nej.
Den lette løsning er ofte, for den ikke tekniske Magento bruger, at finde en Magento extension, som kan løse et problem her og nu. Dette vil i og for sig også være den mest rationelle tankegang – da Magento jo er en open source platform og der findes extensions der kan ‘løse alt’. Hvorfor så ikke benytte sig af de fordele?
Men.
Fra erfaring med egne Magento webshops og ikke mindst fra gennemgang af et hav af kunders, kan jeg med ro i sindet sige, at det bestemt ikke er en god idé, at lade sig rive med og installere Magento extensions i vildskab…

Hertil skal det selvfølgelig nævnes, at der udover Magento’s eget “Magento Connect”-marked også findes et hav af Magento extensions, som kan købes via eksterne platforme. Ofte platforme, som er ejet af diverse Magento bureauer selv.
Men.
Blot fordi, at der her ikke er tale om gratis Magento extensions, men betalte og man derfor skulle tro, at incitamentet til, at lave et bedre produkt var større – kan det stadigvæk være noget bras.

Gratis eller billigt – er måske ikke altid den ‘billigste løsning’. Shoppen kan blive hacket, vigtige filer overskrevet osv. Hvad ville det koste dig, at din shop var nede en halv dag, en hel dag eller måske et par dage?

Undgå dårlige Magento extension

Så hvordan undgår man disse? Svaret er i og for sig simpelt.

Undersøg hvorvidt, at problemet kan løses på anden vis.
Der findes et hav af tråde rundt omkring på diverse foraer hvor alverdens problemstillinger i Magento diskuteres og løses. Herudover findes der mange Magento grupper på Facebook. Heri er ingen spørgsmål forkerte og du kan helt sikkert få hjælp til dine udfordringer. Jeg sidder selv og er aktiv i sådanne Magento grupper på Facebook og besvarer glædeligt spørgsmål fra medlemmer i disse.

Læs andres anmeldelser.
Kildekritik er selvfølgelig det første vigtige punkt, at nævne, når det kommer til anmeldelser. Hvem har lavet anmeldelsen og hvad dækker den over. Sådanne anmeldelser kan dog ofte give et let og hurtigt indblik i om den Magento extension du er på vej til og installere – vil fungere eller ej og om der måske er decideret fejl eller sikkerhedsbrister i den.

Vær sikker på, at der hvor du køber/downloader modulet fra yder support.
Finder du en Magento extension, som er betalt, så bør du være sikker på, at dem du køber den fra tilbyder en form for support. Oplever du efter installationen problemer med det købte, kan det ofte bedre betale sig, at hive fat i deres support, fremfor, at rette i deres kode.

Opdatering af Magento kernen?

Magento kommer løbende med opdateringer til Magento kernen. Disse opdateringer indeholder bl.a. patches, som lukker sikkerhedshuller m.m.
Har man et ønske om, at opdatere Magento kernen, kræver det også ofte, at man opdaterer de Magento extensions, som er installeret på platformen.
Når du downloader eller køber en Magento extension, vil det ofte stå anført hvilke versioner denne er testet og kompatibel med. Installerer man løbende alverdens Magento extension i sin shop, som ikke løbende opdateres, vil man ofte skulle fjerne disse senere han – inden man kan opdatere selve kernen.
Det er selvfølgelig ikke værre end, at der formentligt findes et alternativ derude et sted…

Case. 17 Magento extensions kunne undværes.

I egenskab af, at tilbyde Magento udvikling og dermed gennem tiden, at have set bagom i et hav af Magento webshops – kan jeg altid hurtigt se om der er ‘overflødige’ Magento extensions.

Forleden dag hjalp jeg en kunde med et par design rettelser i den Magento webshop, som hun var e-commerce manager for. Snakken gik vidt og bredt, men kom selvfølgelig også forbi emnet: ‘hastigheden på shoppen’…

Jeg lagde ud med og sende hende en liste over de installerede Magento extensions på deres shop.

Du kan i øvrigt selv se hvilke Magento extensions der er installeret i din shop vha. din FTP adgang, på denne sti: /public_html/app/etc/modules

Hun vendte retur med selvsamme liste, hvorpå, at der var overstreget 13 punkter. Disse var, helt korrekt, som hun selv antog, ikke længere i brug. De blev fjernet én af gangen og shoppen blev løbende testet for funktionalitet.
Efterfølgende kom jeg med forslag til forbedringer, som ville gøre, at vi slap for yderligere fire Magento extensions.

Alt i alt endte vi med og fjerne 17 Magento extensions. Shoppen gik fra en loadtid på 7.1 sec til blot 1.4 sec.